Foto og levende billeder er afgørende for formidlingen af krigens virkelighed. Når billeder dokumenterer eller understøtter en historie, kan det være nødvendigt at vise ubehagelige ting – sådan som det var tilfældet efter Saddam Husseins henrettelse.
Efter henrettelsen af den tidligere irakiske leder valgte Berlingske Tidende at viderebringe de optagelser, der viser, at han føres ind i henrettelseskammeret, får løkken om halsen og efterfølgende billedet af hans lig. Vi har imidlertid undladt at vise video og billeder fra det øjeblik, hvor han falder gennem lemmen i gulvet og bagefter hænger i rebet.
Der er god grund til at fortælle, under hvilke omstændigheder og i hvilken stemning henrettelsen foregik, den tumult, der var, og at han faktisk er død.
Men vi vurderer ikke, at det er nødvendigt at vise selve dødsøjeblikket for at formidle brutaliteten eller stemningen ved henrettelsen.
Hensynet ved ikke at vise video eller foto fra dødsøjeblikket er ikke til hverken læserne eller politikerne. Det er i sidste ende til den henrettede, der – om han er dømt krigsforbryder eller vestligt gidsel – har ret til at have sit dødsøjeblik i fred.