Sosu-folkenes fagforbund, FOA, blæser nu til lønkamp i den offentlige sektor. Det skal være slut med procentvise lønstigninger, som kommer akademikerne og andre højtlønnede mest til gode. I stedet skal lønstigninger fordeles mere ligeligt i kroner til forskellige medarbejdergrupper, uanset hvad de tjener i forvejen.
Den manøvre vil give de lavest lønnede, blandt andet FOAs medlemmer, et højere løft. Et løft, der ifølge forbundsformand, Dennis Kristensen, er tiltrængt.
- Det er meget meget sjovere at få to procent af 600.000 kroner end af 200.000 kroner, men når akademikeren og sosu'en står ved kassen i supermarkedet, skal de betale det samme for varerne. Det er derfor, vi nu anbefaler lønstigninger i kroner i stedet for i procenter, siger Dennis Kristensen.
Forslaget om at lade lønnen stige i kroner frem for procenter er en del af en kampagne, hvor FOA søger at puste liv en ny løndebat. Ifølge FOA cementerer det eksisterende system de store lønforskelle og udfordrer sammenholdet blandt de offentligt ansatte.
Håndgranat i systemet
Men efter en række kriseår med smalle overenskomstforlig er tiden og økonomien nu til en anden fordeling af lønkronerne, mener Dennis Kristensen. Han erkender, at FOA's udspil vil have meget markante følger:
- Der skal nok en håndgranat ind i systemet, siger Dennis Kristensen.
Han er samtidig på det rene med, at det bliver vanskeligt at gøre den nye lønkamp til en fælles sag for alle offentligt ansatte. FOA har nemlig forsøgt før og hver gang fået en kold skulder.
- Vores højestlønnede kolleger i andre fag kan blokere. Det er vores store problem, siger Dennis Kristensen.
Dilemmaet for FOA er, at overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor er centraliserede. Skal der indføres en ny fordeling af lønkronerne, er det således ikke alene arbejdsgiverne, der skal overbevises, men også alle de andre medarbejdergrupper.
Set i det lys spår professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, derfor ikke FOA-strategien nogen chancer.
- Det er klart, at de lavtlønnede advokerer for lønstigninger i kroner og ører. For når rugbrødet og mælken bliver dyrere, er stigningen lige så stor for topchefen som for den lavtlønnede. Men for årtier siden blev der indgået et kompromis blandt medarbejdergrupperne om den eksisterende lønmodel. Det er med 30-40 års forsinkelse, at FOA nu prøver at stampe en ny diskussion op, og det er for sent, siger Henning Jørgensen.
Han mener, at debatten risikerer at føre til voldsom splittelse:
- Er der nogen, der vil stille sig op og argumentere for det her? Arbejdsgiverne vil ikke. De højtlønnede vil ikke. Jeg er heller ikke sikker på, at 3F vil. Blandt organisationerne vil man få et hundeslagsmål mellem de højtlønnede og de lavtlønnede. Det kan skabe splittelse internt og svække fagbevægelsen. Man vil tabe mere, end man vil vinde, mener Henning Jørgensen.
OK med ulighed
I FOA er Dennis Kristensen da også optaget af at sikre opbakning på anden vis. Et flertal på 52 procent af danskerne giver i en ny måling, analyseinstituttet Epinion har foretaget for FOA, deres tilslutning til, at lønstigninger fordeles efter krone-modellen. 55 procent mener, at forskellen mellem højt- og lavtlønnede bør være mindre.
- Da vi gik i konflikt for højere løn i 2008, syntes danskerne, at vi kæmpede en retfærdig sag. Og opbakningen blev faktisk større under konflikten. Hvis vi skal have rettet op på de laveste lønninger, er der brug for, at danskerne siger det til politikerne, siger Dennis Kristensen.
Op til den omfattende konflikt i 2008 tegnede der sig et politisk flertal, som ville tilgodese ansatte i ældreplejen med en særlig lønpulje på fem milliarder kroner. Men flertallet smuldrede.
I dag tvivler arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen på, at der findes et lignende 'politisk vindue,' som FOA kan gøre brug af.
- Det er vanskeligt at finde politiske aktører, der vil støtte FOAs model. Det er blevet comme il faut med større ulighed, siger Henning Jørgensen.