Københavns Byrets kendelse onsdag i terrorsagen mod 10 kurdiske mænd vil blive brugt politisk, selv om danske myndigheder har afvist, at straffesagen er udtryk for politik.
Det vurderer lektor ved Københavns Universitet Daniella Kuzmanovic, der er specialist i tyrkiske forhold.
Og de politiske konklusioner vil blive draget, uanset om retten finder mændene skyldige eller ej.
- Man kan være evigt forvisset om, at afgørelsen vil blive brugt politisk af forskellige aktører, siger hun.
Og det vil også ske i relation til den aktuelle internationale diskussion om de blodige begivenheder i det nordlige Syrien.
- Hvis de findes skyldige, vil Tyrkiet sige, at man igen har fået rettens ord for, at PKK er en terrorbevægelse. Og man vil sige, at man dermed også får støtte til sin holdning til situationen ved Kobani, siger Daniella Kuzmanovic.
Hun henviser til, at tyrkerne har undladt at gribe ind i kampene mellem kurdere og krigere fra Islamisk Stat i den nord-syriske by. Nogle af de militante kurdere i området er tilknyttet YPG, som er allieret med PKK.
Når man i en tyrkisk sammenhæng taler om terror og sikkerhed, drejer det sig i første række om PKK - og ikke om voldelige islamistiske grupper.
- Tyrkiet har haft en strategi om at overbevise især partnerne i Nato om, at de skal forfølge terror i deres nationale kontekster. Hvis byretten dømmer de 10, vil man være meget tilfreds med, at deres politiske dagsorden tages til efterretning, siger hun.
Omvendt vil kurderne se en skyldig-kendelse som udtryk for et resultat af et tyrkisk pres mod Danmark.
I Danmark er den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt adskilt. Og i forbindelse med straffesagerne mod først den kurdiske Roj TV-station og nu mod PKK har den danske anklagemyndighed afvist al tale om, at der skulle ligge politiske hensyn bag beslutningen om at rejse tiltale.
Men i en tyrkisk kontekst går mange ud fra, at der er en direkte relation mellem det politiske system og retssystemet, understreger Kuzmanovic. Dommen i 2013 mod Roj TV blev da også læst politisk.
- Kurderne konkluderede, at Tyrkiet fik betaling for deres støtte til, at Anders Fogh Rasmussen kunne blive generalsekretær i Nato, siger Daniella Kuzmanovic.
I PKK-sagen har hun i øvrigt to gange afgivet forklaring som ekspertvidne.
/ritzau/