Afbrænding af biomasse er ofte skadeligt for klimaet

Tilskud og afgifter på biomasse bør styres af, hvor klimavenlig den er, lyder det i Klimarådets årsrapport.
Avedøreværket syd for København. Kraftværkernes omstilling væk fra kul sker i høj grad med biomasse. Men en stor del af det danske forbrug af biomasse udgøres af træpiller og træflis, der importeres. Ofte er brug af biomasse ikke klimavenlig, påpeger Klimarådet i årets hovedrapport.
Avedøreværket syd for København. Kraftværkernes omstilling væk fra kul sker i høj grad med biomasse. Men en stor del af det danske forbrug af biomasse udgøres af træpiller og træflis, der importeres. Ofte er brug af biomasse ikke klimavenlig, påpeger Klimarådet i årets hovedrapport. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Scanpix

I mange øjne er det vindmøller og solceller, der driver den grønne omstilling, så kul og gas kan sendes på pension.

Men det er ubetinget den voksende afbrænding af biomasse, som står for hovedparten af Danmarks andel af vedvarende energi. Og det er langtfra altid klimavenligt, påpeger Klimarådet i årets hovedrapport.

Klimarådet under ledelse af økonomiprofessor Peter Birch Sørensen blev nedsat som følge af klimaloven i 2014. Rådet skal følge den danske klimapolitik og rådgive regeringen om vejen mod et samfund uden CO2-udledning i 2050.

I de store kraftværker fyrer man med træpiller og træflis, hvoraf omkring 43 procent importeres. Mindre fjernvarmeanlæg bruger primært træflis og halm.

Biomassen er attraktiv, fordi den - modsat andre energiformer - er fritaget for afgift. Men det kan ikke begrundes samfundsøkonomisk, lyder det fra Peter Birch Sørensen og Klimarådet, der opfordrer til at gentænke afgiftssystemet.

- Eksempelvis skal der betales afgift af eldrevne varmepumper, selv når disse er drevet af 100 procent grøn strøm.

Vedvarende energi udgør i dag 31 procent af Danmarks såkaldte udvidede, endelige energiforbrug. Heraf tegner biomasse sig for 16 procentpoint, mens vindmøller kun står for 7 procentpoint.

Biomassen kaldes ofte klimaneutral, fordi planter og træer optager CO2, mens de vokser - inden de frigiver samme mængde kulstof ved afbrænding.

Men, påpeger Klimarådet, det nytter ikke, at vi brænder mere skov af som biomasse, end der bliver gendannet på kloden.

- Skal verden nå Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til et stykke under to grader, er det nødvendigt med øget optag af kulstof særligt i skov.

Et af problemerne er, at det ikke er Danmark, der skal bogføre den afbrændte biomasse i klimaregnskabet. Det skal det land - ofte i Baltikum - som træet kommer fra. Og som de komplicerede internationale regler er skruet sammen, er det højst usikkert, om det sker, pointerer Klimarådet.

Danmark har indført en frivillig brancheaftale om kriterier for bæredygtig biomasse. I EU forhandler man om et sæt bæredygtighedskriterier.

Men herhjemme bør regeringen igangsætte et arbejde for at udvikle klimaindikatorer for biomasse med eksperter fra energibranchen, skovbruget, grønne organisationer og uafhængige forskere, anbefaler Klimarådet.

De nye indikatorer skal indgå i lovgivningen og bruges til at fordele tilskud og afgifter på biomasse, afhængig af hvor klimavenlig biomassen er.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.