Ænder er bange for vindmøller

Titusindevis af danske sortænder mister fødeområder på grund af havvindmøller, viser ny undersøgelse. Til gengæld er det kun få fugle, der støder næbbet mod møllerne.

Meterlange roterende vindmølleblade er ikke lykken, hvis man er en sortand.

I hvert fald betyder frygten for de store havvindmøller i Vesterhavet og nord for Lolland, at op mod 80.000 danske sortænder undlader at besøge de områder, hvor de ellers plejer at søge føde.

Det viser en ny stor undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), der for første gang har afdækket vindmøllers virkning på landets fuglebestand.

»Vi kan se, at især sortænderne bliver bange for møllerne. De kan ikke lide at ligge inde mellem bladene, der larmer, og dermed mister de nogle af deres naturlige fødeområder. Det kan blive et problem på længere sigt,« siger seniorforsker ved DMU, Thomas Kjær Christensen.

Han forslår, at man fremover placerer vindmøllerne på mindst 20 meter dybt vand, hvor sortænderne ikke søger føde. I øjeblikket står de fleste danske vindmøller imidlertid på mellem seks og syv meters dybde.

Undersøgelsen har dog også et positivt budskab.

I luften ser trækfuglene nemlig ud til at have fået ganske godt styr på vindmøllerne. I hvert fald er der ifølge forskerne kun 0,02 procent risiko for at hamre hovedet ind i en af pillerne, hvis du er en edderfugl.

Det svarer til, at 45 uheldige rejsende får uønsket nærkontakt med en mølle ud af de i alt 235.000 edderfugle, som hvert efterår passerer mølleområdet ved Nysted nord for Lolland.

»Det er så få, at det ikke har betydning for bestandden,« siger Thomas Kjær Christensen.

Og så er der godt nyt til mågeelskere: de sorthvide skrighalse har nemlig hverken problemer med at styre udenom møllerne eller med at finde føde mellem dem.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.