Det er sjældent, at økonomisk trængte pensionister henvender sig til Ældre Sagen, fordi hele deres ratepension er udbetalt.
Det forklarer seniorkonsulent Claus Blendstrup fra Ældre Sagen.
- Det er ikke mange henvendelser til os der skyldes, at folk har fået deres ratepension udbetalt og nu kun har deres folkepension tilbage, siger Claus Blendstrup til Ritzau.
Udtalelsen kommer oven på en historie i Jyllands-Posten, der viser, at 73 procent af ratepensionerne er oprettet med ti års udbetaling.
Det er problematisk, fordi middellevealderen for folk, der går på pension, er længere end de ti år, hvor ratepensionen bliver udbetalt. Dermed bliver indkomsten kraftig formindsket når ratepensionen udløber.
I Ældre Sagen går de fleste økonomiske henvendelser dog på andre forhold.
- Typisk drejer henvendelserne om en stigning i ejendomsskatterne eller grønne afgifter. Flere føler, at de er steget så meget, at det er svært at få det hele til at løbe rundt. Det ser vi faktisk en del af for tiden, siger Claus Blendstrup.
Han understreger dog, at henvendelserne overvejende kommer fra personer, der ikke har store private pensioner, og at der dermed kan være en sammenhæng mellem ratepensionsudløb og bekymrede ældre.
Ældre Sagen anbefaler, at man forsikrer sig ved at have en livsvarig pension.
- Vi anbefaler, at man har en livsvarig pension. Det behøver ikke være hele pensionen, men det skal betragtes som en forsikring mod, at store dele af indkomsten pludselig bortfalder.
- Livrenten er så at sige idiotsikret, fordi den udbetales over hele livet, siger Claus Blendstrup, der dog glæder sig over, at langt de fleste også har en form for livsvarig pension.
Er man i en situation, hvor det er for sent at øge indbetalingen til sin pensionsopsparing, så kan man vælge at få udbetalt sin ratepension over en længere periode.
I dag lever en kvinde der er 65 år i gennemsnit 20 år mere. Mænd lever over 17 år mere. Dermed er den gennemsnitlige levetid for 65-årige forlænget med to til tre år siden 1992.
/ritzau/