Han lægger langsomt løkken om halsen og strammer til. Eller tager det sidste skridt mod afgrunden. Et langt liv er omgående forbi. Når ældre begår selvmord, er det en fast beslutning, for de vil gerne dø.

»Ældre har mere forstand på at begå selvmord. De er mere besluttede på, at det skal virke. Det sker ofte som følge af sygdom, fordi de mister en ægtefælle eller deres færdigheder og ikke kan det, de tidligere har kunnet. Når man går på pension og kommer op i årene, er der pludselig ingen, der stiller krav til én mere,« siger Frode Svendsen, souschef for Socialministeriets enhed for udsatte.

I de fleste tilfælde har den ældre også en depression.

Sidste år begik 212 mennesker over 65 år selvmord. Det svarer til 41 procent af alle selvmord. Mens de unge forsøger sig med piller eller skærer i pulsårerne, er de ældres metoder mere voldelige. Oftest sker det ved hængning, skud, drukning eller udspring.

Men selvom beslutningen er fast, er det ikke den rigtige.

»De, der har forsøgt, og som har brugt alvorlige metoder, og bagefter er blevet behandlet for deres fysiske og psykiske lidelser, har genvundet livslysten. Det ønske, man har, udspringer af en midlertidig krise, og så kan man ikke bare sige ?fordi de vil det, gør vi ikke noget ved det?,« siger Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog og projektforsker.

Hvis din far eller bedstemor begynder at undskylde sin tilstedeværelse, ikke længere følger sine vaner eller holder op med at gøre det, han eller hun altid har holdt af, er det faresignaler for selvmordstanker.

»Man skal få dem til at gå til sin egen læge, for det er vigtigt at få vurderet, hvor alvorlige tankerne er. Det vigtigste er, at man ser på de fysiske og psykiske helbredsproblemer og så får gjort noget ved det,« siger Jan-Henrik Winsløv.

I går holdt Socialministeriet en konference sammen med en række fagpersoner, hvor nyt informationsmateriale til kommunerne blev præsenteret. Ansatte skal nå at bremse de ældre, inden de strammer løkken eller tager det sidste skridt.

»Vi forventer, at man husker at tage det med i bagagen, når man laver forebyggende hjemmebesøg. Det handler om, at personalet får idéer til at være mere opmærksomme på problematikken, så man opfanger signaler hos de ældre,« siger Frode Svendsen fra Socialministeriet.