Selvom regeringen endnu ikke har præsenteret sit udspil til en skattereform, så har statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) talt for, at topskattegrænsen skal lempes som del af aftalen.

Og det er den rigtige vej at gå, hvis man vil øge arbejdsudbuddet og skabe den mest lige fordelingsprofil, fastslår Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en analyse.

Ifølge analysen kan regeringen vælge to måder at lette topskatten på:

Enten kan man sænke selve satsen for topskatten, eller man kan hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat

Topskattesatsen er på 15 procent, og den betales i dag af den indkomst, som overstiger 390.000 kroner.

I Berlingske kræver 16 ud af 17 Venstre-borgmestre, at deres partiformand Lars Løkke Rasmussen i de kommende forhandlinger skal gå målrettet efter at sænke topskatteprocenten - altså den modsatte løsning af regeringens.

- Topskattesatsen skal sænkes. Det må Venstres topledelse gerne melde åbent ud, så borgerne har noget at rette sig efter, siger borgmester i Egedal, Willy Eliasen, til Berlingske.

Venstre-toppen vil dog først se regeringens samlede udspil til en skattereform, før man melder ud.

Men skulle Venstres bagland komme igennem med sine krav, vil det kun være de seks procent rigeste danskere, der får en større gevinst ved at sænke selve satsen end ved at hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat, viser analysen fra AE.

For fire milliarder kroner kan et flertal enten hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat med 50.000 kroner eller sænke satsen med 3,5 procentpoint.

Mens antallet af topskattebetalere falder med 240.000 personer, hvis man hæver grænsen, så er antallet af topskattebetalere uændret, hvis man alene sænker satsen.

Blandt almindelige lønmodtagere er faldet i andelen, der betaler topskat, på omkring 50 procent, hvis man hæver grænsen 50.000 kroner, viser analysen fra AE.