Hun kalder dem "daglejere" - nutidens vikarer, der sjældent ved, hvad næste arbejdsdag bringer.
Klara Hoffritz er advokat i HK Privat og har talt med mange af fagforeningens medlemmer, der arbejder i netop vikarbranchen. Og hun er bekymret.
"De vikarer, der arbejder fra dag til dag, får ikke, hvad de har krav på - hverken ifølge den nye vikarlov eller overenskomsten. Men vi kan ikke løfte deres sager, fordi de ved, at hvis de brokker sig, får de ingen timer dagen efter. De tør simpelthen ikke," forklarer hun.
HK Privat har flere eksempler på, at medlemmerne og fagforeningen selv bliver truet af arbejdsgivere eller vikarbureauer. Konsekvensen er altså, at meget få sager bliver prøvet.
Daglejere og langtidsvikarer
Ifølge advokaten er der - groft sagt - to typer vikarer. Der er "daglejerne", der går efter flest timer. Og så er der dem, der har langtidsvikariater, som i højere grad går op i at få de samme rettigheder som deres fastansatte kolleger.
"Dem vi i gamle dage kaldte daglejere, går ikke så meget op i deres rettigheder. Det vigtigste spørgsmål for dem er: Hvad er timelønnen? Punktum," siger hun.
Vikarloven trådte i kraft sidste sommer. Hensigten med loven er at give vikarer bedre rettigheder.
Loven betyder, at udsendte fra vikarbureauer skal ligestilles med fastansatte, hvis de løfter den samme type arbejdsopgaver.
"Uligheden er ekstrem"
På bare et år er antallet af vikarer, der arbejder på deltid, steget fra cirka 30.000 til cirka 35.000.
Faktisk har tallet ikke været højere siden 2010.
Det viser en ny analyse, der er lavet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og fagforeningen HK Privat.
Og vikarerne lever et hårdt liv, mener advokat Klara Hoffritz.
"Man plejer at sige, at der er et ulige magtforhold mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Her er uligheden ekstrem. Dem, der har mistet retten til dagpenge, kan let rammes med en trussel: Vi tager dine timer fra dig," siger hun.
HK Privat frygter, at de mest desperate vikarer bliver "working poor" eller på dansk 'arbejdende fattige'.
Vikarbureauernes Brancheforening under Dansk Erhverv ser mindre sort på tallene og afviser kritikken af arbejdsgiverne.
Fagforening: Vikarbureauer truer via os
Men fagforeningen, der har 130.000 medlemmer, tegner et andet billede.
"Vores medlemmer vil typisk gerne tænke over, om de skal kræve, hvad de har ret til. Sommetider kontakter vikarbureauet HK Privat, før de har tænkt færdigt. Vikaren bliver så truet via os, fordi bureauet siger, at det er slut med timer til vikaren, hvis vedkommende forsøger at føre en sag," siger Klara Hoffritz, der har afholdt cirka 10 informationsmøder for HK-vikarer i hele landet.
Hun håber, at den nye vikarlov på sigt vil vise sig at være "et afskrækkende element"
"Vi har jo det håb, at vikarerne - når de med tiden får et fast job - vil være med til at løfte sagerne," siger advokaten.
Ifølge HK Privat oplever flere gravide vikarer, at deres vikariat udløber, før de skal på barsel. Under barslen bliver de så kontaktet af samme arbejdsgiver eller vikarbureau, der spørger, hvornår de er klar igen.
På den måde sparer vedkommende udgiften til en vikar på barsel.
"Det føles måske ikke så slemt som en fyring, men vi mener, at det er diskrimination på samme måde, som når en gravid fyres. Det sker jo alene, fordi vikaren er kvinde og har brug for tid med barnet," siger Klara Hoffritz, der er advokat i HK Privat.