Hvidvask af penge er en global udfordring, som skal løses. Men det er ikke Danmark, der går forrest i det arbejde. Faktisk er Danmark ved at være bagud, når det handler om at gennemføre fælles EU-regler.
Det bliver mandag slået fast under en høring om hvidvask på Christiansborg. Det er Folketingets skatte- og erhvervsudvalg, der står bag høringen.
Den følger efter en høring i april 2016 om Panama-papirerne. Høringen hænger sammen med en ny lov om hvidvask.
Den ny lov om hvidvask træder i kraft 27. juni i år. Da skal virksomheder tjekke deres kunder grundigt. De skal bevare oplysninger i fem år. De skal granske alle komplekse transaktioner.
Har virksomheden mere end seks ansatte, skal de hjælpe whistleblowers. De ansatte skal kunne melde mistænkelige forhold til en uafhængig instans. Den skal være udenfor den daglige ledelse.
Loven om hvidvask indfører EU's fjerde direktiv om hvidvask. Det skal forebygge hvidvask og finansiering af terror. Men Danmark er altså ikke først med at gennemføre de nye regler mod hvidvask.
- Vi er ved at være lidt bagud med implementeringen, siger advokat Anne Birgitte Gammeljord.
Hun har forhandlet flere EU-direktiver om hvidvask som formand for en komité i det europæiske Advokatsamfund.
- Det første problem er, at vi skal kende vore kunder. Gråzonen ligger ved at forstå kundens forretning. Hvor havde kunden disse penge fra? siger Anne Birgitte Gammeljord.
Hvidvask er en global udfordring med hvidvask og korruption, som skal løses, siger professor Linda Nielsen fra Københavns Universitet.
- Det er et meget stort problem på globalt plan. Vi har det gamle princip om, at penge lugter ikke. Men det vil vi gerne have, at de skal komme til, siger Linda Nielsen.
EU-direktivet mod hvidvask bygger på forslag fra FATF. Det er et samarbejde i den økonomiske organisation, OECD.
/ritzau/