Arbejdsmiljøet for brandfolk er blevet kraftigt forværret på grund af nye byggematerialer. Materialerne betyder, at brandene bliver giftigere, udvikler sig hurtigere og er sværere at slukke.
Det er særlig plast- og skummaterialer, der bliver brugt til isolering og beklædning af facader, der ændrer arbejdsforholdene for brandmænd.
- Det kan simpelthen være for farligt at bevæge sig ind i en brændende bygning, der er isoleret med plast- eller skummaterialer. Brandens udvikling kan være helt uforudsigelig.
- Man bygger anderledes i dag. Det gør brandmandens arbejde sværere, eller nogle gange helt umuligt, fordi der ofte ikke er andet at gøre, end at lade det brænde ud, siger Tommy Kjær, tidligere brandmand og formand for Brandfolkenes Cancerforening.
Lars Schiøtt Sørensen, lektor ved DTU og studieleder for Masteruddannelsen i brandsikkerhed, bekræfter denne tendens.
- Arbejdsforholdene for brandmænd har ændret sig, fordi man i dag bygger med andre materialer, siger han.
Handler om energibesparelse
Grunden til, at man bruger plast- og skummaterialer til facadebelægning og isolering, er, at nybygning i dag handler om energibesparelse.
Materialerne er billige og har gode isoleringsevner, men de brænder også hurtigt, og det kan få en brand til at udvikle sig med ekstrem fart, forklarer Lars Schiøtt Sørensen.
Et eksempel på det så man ved branden i Grenfell Tower i London den 14. juni i år, der kostede 79 mennesker livet. Den startede på 4. etage og bredte sig til 24. etage på 15 minutter, og den hurtige brandudvikling skyldtes, at bygningen var blevet facadebelagt med en brandbar konstruktion af aluminium, komposit og celleplast.
Moderne bygningsbrande har egen ilt
Herhjemme er det kun lovligt at bruge plast- og skummaterialer til og med de første etager, men Lars Schiøtt Sørensen ser alligevel med bekymring på, at så mange nybyggerier isoleres med skumplast både indvendigt og udvendigt:
- Udover, at materialerne er brandbare, i modsætning til f.eks. mineraluld, kan de brænde, selv om de er inddækkede, fordi der i forvejen er ilt i de her materialer, siger han, og forklarer, at sådanne brande ikke slukkes så nemt som gammeldags brande, der krævede ilt udefra.
Det så man f.eks. ved en stor brand i Rødovre den 6. juli i år. Her måtte man fjerne tagbelægningen for at komme ned til branden.
Udstyret er ikke tilstrækkeligt sikkert
Når brande i dag udvikler sig anderledes end tidligere, stiller det også nye krav til brandudstyret. Spørgsmålet er, om udviklingen af udstyret er fulgt med?
- Det korte svar er nej, svarer Lars Schiøtt Sørensen:
- Under en moderne bygningsbrand udvikles der mange forskellige giftige forbindelser, som for eksempel nitrøse gasser som cyanid, formaldehyd og fosgen. De forekommer i dag i større mængder end for 30 år siden, fordi man bruger så mange kunststoffer. Hvis udviklingen af brandudstyret havde fulgt med, ville det ikke være noget problem, men det er ikke tilfældet. Visse gasarter slipper igennem filtrene i brandudstyret, siger han.
Uheldigt hvis udviklingen fortsætter
Lennart Damsbo-Andersen (S), formand for Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg, er enig i, at debatten omkring nye byggematerialer og ændrede arbejdsforhold for brandmænd er vigtig.
- Diskussionen, om vi overhovedet skal bruge sådan nogle byggematerialer, er værd at tage op, for det er klart, at det er problematisk, at man nogle steder bruger materialer med så brandfarlige egenskaber, siger han.
For Lars Schiøtt Sørensen kan diskussionen ikke tages hurtigt nok op, og det er især vigtigt, at det økonomiske aspekt ikke afgør, hvad man bruger som byggematerialer:
- Det er ikke så galt i Danmark som i andre lande, men det kan det gå hen og blive, hvis udviklingen fortsætter, og man bliver ved med at bygge med de her materialer, fordi de er de billigste, siger han.