Helle Witt Christensen fra Herning mistede i 2006 sin mand, Michael Lind-Haubjerg Christensen, til en kræftsvulst i hjernen.
Han arbejdede dengang som deltidsansat holdleder ved Herning Kommunale Beredskab, og er en af efterhånden mange brandmænd landet over, der er døde af kræft.
Brandfolkenes Cancerforening kræver nu, at det skal være lettere for brandmændene af få erstatning. I dag skal de kunne bevise en direkte sammenhæng mellem stoffer, de har været udsat for på jobbet, og sygdommen. Det er meget svært. I stedet mener foreningen, at en formodning burde være nok til en erstatning.
Selv om det er over ti år siden, at Helle Witt Christensen mistede sin mand, er hun stadig meget berørt af det, der skete dengang. Hun kigger først ned i sit glas, så løfter hun hovedet, og begynder at fortælle med åbne, klare, øjne:
- Det var i midten af juni, 2004. Min mand var i biografen med vores yngste søn, men måtte pludselig tage hjem, fordi han fik kraftig hovedpine og lammelser i højre side. Han kom ind ad døren og talte febrilsk og usammenhængende, og da vagtlægen kom, blev han hurtigt sendt til hospitalet, hvor han fik konstateret en hjerneblødning. Derefter blev han sendt videre til Aarhus Universitetshospital med udrykning, fortæller Helle Witt Christensen.
Artiklen fortsætter under billedet
Michael i sin uniform. Foto: Privat
Aggressiv hjernesvulst
Da Helles mand ankom til Aarhus, konstaterede lægerne, at hjerneblødningen skyldtes en aggressiv hjernesvulst, og de besluttede at operere ham og fjerne det, de kunne.
Efterfølgende skulle han have strålebehandling i seks uger.
- Efter strålebehandlingen begyndte det at gå bedre, og han kunne også arbejde en smule. Men så kom hovedpinen igen. Han begyndte i kemobehandling, og lægerne sagde, at grunden til, at han overlevede hjerneblødningen og levede med svulsten i to år, var hans unge alder og gode helbred, uddyber Helle Witt Christensen.
Dengang havde man ikke den samme viden som i dag. Michael Lind-Haubjerg Christensen døde den 12. juni 2006, 36 år gammel, og næsten præcis to år efter at have fået diagnosticeret en kræftsvulst i hjernen. Han fik 100.000 kroner for kritisk sygdom gennem sin fagforening FOA, men udover det, var det svært at få nogen form for hjælp.
- Vi havde brug for rigtig meget støtte og rådgivning, men dengang var der ikke den samme viden om problemstillingen, som der er i dag, fortæller hun.
Artiklen fortsætter under billedet
Michael og Helle fik to børn sammen. Den ældste var med, da de blev gift. Foto: Privat.
Forening opstået af nød
Tommy Kjær, tidligere brandmand, kender indgående til problematikken vedrørende manglende information om brandmænds muligheder, når de har fået en kræftdiagnose.
Derfor startede han i 2014 foreningen Brandfolkenes Cancerforening, hvis formål blandt andet er at oplyse om brandmænds arbejdsvilkår og –risici, samt at yde støtte til pårørende til kræftramte brandmænd.
- Foreningen er opstået af nød. Der har simpelthen ikke været nogle steder, hvor brandfolk kunne få rådgivning og støtte, hvis de fik en kræftdiagnose, siger han.
Det er Helle Witt Christensen enig i, for hende og hendes mand havde ingen steder at søge hjælp og støtte.
- Det er godt, at der er kommet en forening som Brandfolkenes Cancerforening, men jeg ville have ønsket, at den fandtes, da min mand fik konstateret kræft, siger hun.
To kolleger fik også kræft
To af Michaels kolleger fik også en kræftdiagnose. En døde to år tidligere end Michael, en anden døde to år efter, og i Helles familie blev der talt meget om, hvor stor muligheden er for, at tre personer på samme arbejdsplads bliver diagnosticeret med en kræftsygdom, og efterfølgende dør i samme tidsrum.
- Da vi havde fået min mands død lidt på afstand, begyndte vi at snakke om det, og det gjorde man også nede på stationen. Der er ikke mange arbejdspladser, hvor folk dør af kræft, sådan, lige efter hinanden, fortæller hun.
Stadigvæk nogle mærkedage
I dag er Helle 48 år, og hendes drenge er blevet 23 og 29 år gamle. Den yngste læser til optometrist, den ældste er slagtersvend.
Helle er selv uddannet sosuhjælper, men er i øjeblikket i udredning til et flexjob. Hun bor stadig i Herning, og har fundet en ny mand, der arbejder ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland, og som også er deltidsansat brandmand.
Sygdomsforløbet og mandens død har hun fået nogenlunde på afstand.
- Jeg synes, at jeg er kommet videre, men der er stadigvæk nogle mærkedage. I sidste uge ville min mand være blevet 48 år gammel, og så kommer det hele tilbage igen, fortæller hun.
Michael ville for kort tid siden være fyldt 48. Foto: Morten Frølich.
Det er ikke kun i Herning, at brandmænd får konstateret kræft. Som det tidligere er blevet beskrevet på Avisen.dk, har der på flere af landets brandstationer været en overrepræsentation af kræfttilfælde. En af de ting, der kan have været en medvirkende årsag, er den eksponering af giftige røgpartikler, man bliver udsat for under arbejdet med brandslukning, for udstyret har i mange år ikke været af særlig god kvalitet.
- Inden for de sidste 10 år er der sket markante forbedringer med udstyret, ligesom man også er blevet bedre til at bruge det korrekt, men det kan stadig blive bedre. En brandmand bliver fortsat eksponeret for mange farlige røgpartikler, især efter man er begyndt at bruge nye byggematerialer som celleplast og polysteren, forklarer Tommy Kjær, formand for Brandfolkenes Cancerforening.
UDVID 