Kun hvis regeringen indfører markant højere adgangskrav til landets gymnasier, bliver der et forlig om en reform af erhvervsuddannelserne.
Sådan lyder den klare besked fra både Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.
Dermed har en samlet borgerlig opposition sat undervisningsminister Christine Antorini (S) stolen for døren og forvandlet forhandlingerne om fremtidens ungdomsuddannelser til et storpolitisk drama, skriver Ugebrevet A4.
Den konservative uddannelsesordfører Lene Espersen understreger, at regeringen meget hurtigt skal bevæge sig i deres retning, hvis ambitionen fortsat er, at en reform af erhvervsuddannelserne skal vedtages inden sommerferien, så den kan træde i kraft ved årsskiftet.
- Der kommer slet ikke nogen aftale, hvis ikke regeringen giver os noget på gymnasieområdet. Der skal være et karakterkrav på minimum 4 eller 7 eller noget derimellem for at få adgang til gymnasiet, siger Lene Espersen til A4.
- Når man vil indføre adgangskrav til erhvervsskolerne på 2 i dansk og matematik, må man også hæve kravene til gymnasiet, siger hun.
Også Dansk Folkepartis ordfører på erhvervsuddannelserne, Alex Ahrendtsen, fremhæver, at regeringen skal kæde adgangskrav til erhvervsskolerne sammen med adgangskrav til gymnasierne.
Merete Risager fra Liberal Alliances ordfører kræver ligeledes høje afgangskrav.
Venstres uddannelsesordfører Peter Juel Jensen er også en varm tilhænger af væsentligt højere adgangskrav til gymnasierne.
I dag er der en åben dør til gymnasiet for alle unge, der bliver erklæret uddannelsesparate og har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen. Det ønsker Enhedslisten ikke at ændre på.
- Vi er modstandere af adgangskrav til både erhvervsskoler og gymnasiet, og det er en helt forkert måde kun at måle på karakterer i boglige fag, siger partiets ordfører på området, Rosa Lund, til Ugebrevet A4.
Socialdemokraternes erhvervsskole-ordfører, Ane Halsboe-Jørgensen, erklærer, at adgangskravene til ungdomsuddannelserne skal være ens.
/ritzau/