Årelang strid ændrer ikke fredning af Vikingeskibsmuseet

Slots- og Kulturstyrelsen mener ikke, at der er grundlag for at ophæve fredning af Vikingeskibshal i Roskilde.

Vikingeskibshallen i Roskilde er og forbliver fredet.

Tirsdag har Slots- og Kulturstyrelsen besluttet sig for at afvise ansøgningen om at ophæve fredningen af Vikingeskibshallen i Roskilde.

Det slår Merete Lind Mikkelsen, der er enhedschef i styrelsen, fast i en pressemeddelelse.

- Undersøgelser fra Teknologisk Institut viser, at Vikingeskibshallen ikke er i så dårlig stand, som man kunne have frygtet. Derfor kan vi som bygningsfredningsmyndighed ikke ophæve fredningen af bygningen, siger hun.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Det er bestyrelsen på Vikingeskibsmuseet, der har søgt om at hæve fredningen for at "få mulighed for at udvikle projekter, der kan skabe fremdrift og udvikling".

- Jeg ville jo ønske, at de havde besluttet noget andet. Det vi gør nu, er, at vi anker beslutningen til kulturministeren, siger Tinna Damgaard-Sørensen, museumsdirektør på Vikingeskibsmuseet.

Styrelsen har truffet sin beslutning på baggrund af to tekniske undersøgelser, som Teknologisk Institut har lavet af hallen.

Det har blandt andet undersøgt fundamentet i hallen, hvor en membran beskytter de fem vikingeskibe mod vand fra Roskilde Fjord.

Undersøgelsen konkluderer, at det vand, der er trukket ind i bygningen, ikke skyldes utætheder i membranen, men at der ved høj vandstand kan løbe fjordvand ind over membranens niveau eller gennem utætte gennemføringer.

Men den konklusion er Tinna Damgaard-Sørensen ikke enig i.

- Der må vi bare sige, at det ikke er påvist, at membranen ikke er utæt, og at vi ser, at der gennem hele efteråret har stået vand i vores pumpebrønde.

- Så vi har meget store problemer med fugt under bygningen, og det er ikke foreneligt med det miljø, vi skal have, for at bevare disse vikingeskibe, siger hun.

Merete Lind Mikkelsen fra Slots- og Kulturstyrelsen læser dog undersøgelsen anderledes.

- Vi læser rapporten på den måde, at der er lavet rørgennemføringer, som har medført åbninger i vestsiden af bygningen, hvor der kan trænge vand ind, når der er højvande.

- Membranen har en vis højde, og da facaden for nuværende ikke er tæt, kan der trænge vand ind over membranen.

- Og når vandet først kommer ind, har det jo ikke mulighed for at løbe ud af sig selv igen, siger hun.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.