Aalborg sænker Sønderjyske på isen

Sønderjyske var foran, men Aalborg Pirates tog en hjemmesejr på 2-1 efter en stærk anden periode.
Aalborg Pirates slog søndag Sønderjyske i Metal Ligaen.
Aalborg Pirates slog søndag Sønderjyske i Metal Ligaen. Foto: Jan Korsgaard / arkiv/Scanpix

Ishockeyspillerne fra Aalborg Pirates kæmper ligesom i sidste sæson med i toppen af Metal Ligaen.

Søndag blev Sønderjyske besejret med 2-1 efter en stærk anden periode.

Her udlignede Nikolaj Carstensen gæsternes føring, før Jeppe Korsgaard sørgede for en hjemmesejr.

I første periode havde Steffen Frank bragt gæsterne fra Vojens i front.

Med sejren rykker Aalborg op på ligaens tredjeplads ved siden af Sønderjyske - begge mandskaber har 11 point for seks kampe. Ubesejrede Herning Blue Fox topper ligaen med 14 point for fem kampe.

Selv om Aalborg har fået en fornem start på sæsonen, så kan sæsonstarten ikke måle sig med sidste år. Her åbnede nordjyderne Metal Ligaen med otte sejre i træk.

Aalborgenserne vandt senere grundspillet, men blev slået af Gentofte i kvartfinalerne. Guldet endte for andet år i træk i Esbjerg.

I et opgør mellem to hold fra midten af tabellen vandt Odense Bulldogs med 3-2 ude over Frederikshavn White Hawks.

Ligaens to bundhold, Herlev Eagles og Hvidovre Fighters, tabte til henholdsvis Gentofte Stars og Rungsted Seier Capital.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.