Selvom temperaturen stadig kræver vinteragtigt tøj, er det tid til, at haven igen vågner op. Træerne og blomster begynder at springe ud ¿ men det samme gør også de slimede dræbersnegle, der på ingen tid kan destruere din nok så forårssmukke have.
Men det er muligt at slå dræbersneglene ihjel. Og du kan helt selv vælge, om det skal være sjovt, venligt eller sadistisk,
Først og fremmest gælder det om at forebygge snegleangrebet. Derfor er det vigtigt at rengøre haven. Afsæt en eftermiddag til at rydde alle sneglenes potentielle skjulesteder; under terasser, rundt om kompostbunker og alle andre mørke, fugtige steder.
Fjern derefter alt forrådnet materiale fra bede og kanter. Gør det regelmæssigt, og læg alt over i kompostbunken sammen med de snegle, du finder.
Beskær også alle buske, hvor grenene når ned til jorden ¿ og sørg i det hele taget for at gøre haven ren flere gange i løbet af foråret.
1. Drik dem under bordet
Denne metode gør, at sneglene dør på en meget attraktiv måde: ved at blive druknet i øl!
Fyld en lav skål med øl, og anbring skålen i et område med høj snegleaktivitet. Sneglene elsker en slurk dovent øl og vil derfor kravle op i skålen og drikke løs. Næste dag vil du kunne finde en samling døde, snaskede snegle, som du bare hælder i kompostbunken.
2. Hæng dem til tørre
Du indsamler en spandfuld snegle, ifører dig gummihandsker og hænger sneglene fast på tørresnoren med tøjklemmer. Herefter kan du se, hvordan de hænger og vrider sig, mens de langsomt tørrer ud og dør i solen.
3. Giv dem morgenmad
Det er sundt for mennesker at spise havregryn til morgen ¿ men ikke for dræbersnegle. Strø derfor havregryn rundt i haven, og sneglene vil guffe løs, da de elsker havregryn. Desværre for sneglen udvider havregrynene sig inde i dem, og enden er nær ¿ faktisk kan sneglen risikere at eksplodere.
4. Lav et legehus
Køb grapefrugter i supermarkedet, og spis selv indmaden. Tag derefter de halve skræller, lav små huller, så sneglen kan komme ind, og sæt skrællerne ud i haven med bunden opad, så de danner et hus. Sneglene vil kravle ind i skrællen og fejre deres fund, hvorefter du kan samle dem sammen og smide dem væk.
5. Brug salt
En særdeles effektiv måde at dræbe sneglene på er at give dem salt. Du skal dog spare lidt på salten, da det kan skade resten af haven.
Du går ud om natten med en pakke bordsalt og strør nogle få korn på dræbersneglen. Herefter kan du se sneglen vride sig, mens den ruller sig sammen til en kugle. Sneglen dør på få sekunder.
Kilde: Til kamp mod dræbersneglen , forlaget Høst & Søn
Dræbersneglen er en hermafrodit, hvilketvil sige, at den både har kvindelige og mandlige kønsorganer, så denkan parre sig med sig selv. Derfor har den også mulighed for at formeresig selv.
Hver snegl kan producere op til 36 æg fleregange om året. De hvide æg bliver anbragt under jorden og udruges indenfor 10-21 dage, og babysneglene når voksenalderen i løbet af seks uger.
Engennemsnitslig have rummer omkring 200 snegle, og en enkelt snegl kan iløbet af en sæson spise op til 0,8 kilo plantemateriale.