Hvis man møder en vild tiger på sin vej, er det klogere at gribe fat i dens hale og ride med end at blive trampet ned.

Så kan man altid prøve at tæmme den bagefter.

Sådan synes logikken at være bag Danmarks nye samarbejde med den økonomiske stormagt Kina om at udveksle forskere og ny teknologi.

Videnskabsminister Helge Sander (V) fremlagde i går den ambitiøse plan, der blandt andet skal resultere i et dansk universitet i Kina. Han nævnte dog ikke med et ord Kinas omfattende censur af pressen og fængslingen af anderledes tænkende, da han præsenterede samarbejdsstrategien på et pressemøde foran en udsending i jakkesæt fra den kinesiske ambassade.

Upassende spørgsmål

Forholder I jer til Kinas brud på menneskerettighederne i strategien?

»Det spørgsmål hidrører under udenrigsministeren. Men jeg vil da gerne sige, at emnet er et positivt bidrag til debatten. Hvis vi vil være med til at løse de ting, er samarbejde og dialog absolut centralt. Det er netop det, det her samarbejde går ud på. Og så tror jeg, at vi skal lade det blive ved det,« sagde Helge Sander fra talerstolen. Han brød ind, da Nyhedsavisen spurgte den kinesiske udsending, om Kina ville gøre livet lettere for politiske fanger og stoppe censuren.

»Det er nok ikke på det her pressemøde, at vi prioriterer de ting. Det har ikke ret meget med strategien at gøre,« svarede Helge Sander.

Ifølge lektor Clemens Stubbe Østergaard fra Aarhus Universitet er aftalen vigtig for Danmark og gør det lettere at tale for demokratisering på lang sigt.

»Det er klart, at Danmark har en egoistisk interesse i samarbejdet. Men Kina vil også lytte mere til kritikken, hvis vi har en god dialog i forvejen. Hvis vi bare råber op om menneskerettigheder, hjælper det ikke,« vurderer lektor Clemens Stubbe Østergaard.

Internet censureres

Omkring 30-50 kinesere sidder i fængsel for at have brugt internettet til at kritisere landets ledelse eller til at kræve demokrati. Desuden er ord som demokrati og frihed blokeret fra søgninger på internettet i Kina. Alligevel mener Clemens Stubbe Østergaard, at der eksisterer fri forskning i Kina.

»Det går i den retning. Forskere kan sagtens skrive om, at demokrati er godt for økonomien eller den intellektuelle udvikling. Det bliver først et problem, når de benytter pressen til direkte kritik af partiledelsen.«