Røde paphænder og bannere med krav om markante lønstigninger dannede rammerne om de seneste offentlige overenskomstforhandlinger, og strejkerne trak ud i ugevis.
Men når forhandlerne sætter sig over for hinanden igen til foråret for at forhandle nye overenskomster for de tusindvis af offentligt ansatte, så vil det foregå helt anderledes.
To af landets førende arbejdsmarkedsforskere forudser en overenskomstfornyelse, der stemmes i hus af lønmodtagerne uden strejker og storkonflikt.
"Der kommer ingen konflikt, for forventningerne er automatisk blevet skruet ned på grund af de ydre økonomiske og politiske betingelser," siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.
Den holdning deler arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen:
"Det bliver klart et forlig uden konflikt, for fagbevægelsen slikker stadig sårene fra sidste gang. Men det bliver svære forhandlinger," påpeger han.
Den langvarige konflikt i forbindelse med sidste overenskomstfornyelse har tæret voldsomt på strejkekasserne i flere forbund, og blandt andre sygeplejersker og jordemødre kæmper fortsat for at få fyldt kasserne op igen. Derfor er der mange steder slet ikke råd til en langvarig konflikt.
Formanden for lærerforeningen, Anders Bondo Christensen, sidder som formand for KTO i spidsen for forhandlingerne på det kommunale område. Han giver arbejdsmarkedsforskerne ret i, at de kommende overenskomstforhandlinger sandsynligvis vil ende med en aftale, uden at lønmodtagerne skal strejke.
"Uden at tale muligheden for konflikt helt væk, så er det klart, at forventningerne er dæmpede, og erkendelsen af den økonomiske situation har nået både lønmodtagernes organisationer og medlemmerne," siger Anders Bondo Christensen, der dog påpeger, at det kun er en realitet, hvis den endelige aftale indeholder resultater, der fortsat gør det attraktivt at være offentligt ansat.
Henning Jørgensen og Flemming Ibsen forventer at se en række bløde og i princippet gratis krav fra lønmodtagerne i form af aftaler om tryghed i ansættelsen, seniorordninger samt trivsel og sundhedstiltag.
Særligt er det også denne gang, at de offentligt ansatte i princippet skylder penge væk, inden forhandlingerne går i gang. Den såkaldte reguleringsordning, hvor de offentlige lønninger reguleres i forhold til udviklingen på det private arbejdsmarked betyder på grund nedgangen i lønudviklingen på det private arbejdsmarked, at de offentlige lønninger også skal reguleres ned. Derfor står det allerede klart, at der ikke er noget at hente det første år. Bliver overenskomsten to-årig, kan der eventuelt hentes lidt penge i år to.
I øjeblikket er lønmodtagerne i gang med at finde frem til deres krav. Forhandlerne sætter sig første gang over for hinanden den 17. december.