Det er ikke den gamle havelåge på hjul, der bliver bortført af skruppelløse trafiksyndere. Det er de mange nye og dyre cykler, som sælges omkring skolestart, som cykeltyvene bliver fristet af.
Og august og september er højsæson.
"Vi ser en markant stigning i cykeltyverier i august og september måned hvert år, og der bliver stålet flere og flere cykler hvert år," siger Niels Østergaard, som er skadechef i Codan til berlingske.dk.
I 2009 var der i de to måneder omkring studie- og skolestart 80 procent flere anmeldelser om tyverier sammenlignet med januar og februar samme år, viser ny statistik fra Codan Forsikring.
"For især unge mennesker er cyklen ofte deres eneste transportmiddel, og derfor vil de gerne have en rigtig god og derfor også ofte dyr cykel. Men de cykler frister altså cykeltyvene, og derfor er det også ekstra vigtigt, at man husker at låse sin cykel forsvarligt, inden man efterlader den," siger Niels Østergaard ifølge berlingske.dk