De to nordmænd, der sidder fængslet i DR Congo, får i dag afgjort deres skæbne.
Joshua French og Tjolstov Moland er begge idømt flere dødsdomme for drab og medvirken til drab på en chauffør i maj 2009.
Moland er dømt for selve drabet på chaufføren Abedi Kasongo. Joshua French er dømt skyldig i medvirken til drab, idet han angiveligt holdt et vidne væk, mens Moland skød chaufføren i panden.
Begge har de anket deres flerdobbelte dødsdomme, og i dag torsdag afgør fem dommere, om dommene skal stadfæstes, skriver norske VG.
Præsidenten for dommerpanelet antyder ifølge VG, at der ikke bliver ændret ved selve skyldsspørgsmålet.
De to nordmænds advokat mener dog kampen fortsætter.
"Hvis vi mener, dommen er forkert, vil vi selvfølgelig anke til Højesteret i Kinshasa", siger de to nordmænds advokat André Kibambe.