Efter fem års studier kan en congolesisk menneskeretsorganisation (OCDH) fastslå, at mange pygmæer behandles som husdyr af andre befolkningsgrupper. Der er fundet rige beviser for slaveri i området.
Det fremgår af en ny rapport finansieret af EU. Den viser, at pygmæerne i Congo mishandles af bantu-befolkningen.
Pygmæer tilhører nedarvet forskellige bantufamilier, der betaler dem for jagtbytte og andet med tøj, cigaretter eller ingenting. I februar vedtog Congo en lov, der forbyder diskrimination imod pygmæer og andre etniske grupper.
Pygmæerne, der udgør under to procent af befolkningen i DRC Congo, menes at være i fare for helt at blive udslettet i landet. Folkeslaget er også i moderne tider udsat for groteske overgreb.
Hårde vilkår
”Slaveri findes og fungerer aktivt i Congo blandt de oprindelige folk,” fastslår rapporten og fortæller, at det gælder flere grupper af disse folkeslag både i nord og syd. ”Diskriminationen er omfattende.”
Pygmæer har fået deres navn, fordi det sprogligt betyder nogen med lavere vækst end andre. Typisk anses en person for ”pygmæ”, hvis han eller hun er under halvanden meter i højde.
Der er adskillige pygmæ-folk på tværs af Afrika syd for Sahara. De fleste af disse samfund er jægere og samlere, der lever i eller omkring regnskove. Typisk handler de med fastboende, der gerne vil have produkter fra skoven.
I Congo, som rapporten handler om, skulle der være omkring 3,6 millioner pygmæ-folk eller under to procent af befolkningen.
[pagebreak]Grusomheder
I 2003 fik FN vished fra lokale for, at der foregik systematiske overgreb i mod pygmæer i Congo. Folk blev kaget som dyr og dræbt. En lokal gruppe angreb pygmæerne og åd dem, fordi deres kød formodes at være magisk. I øvrigt ansås de for undermennesker, og man ville gerne udnytte mineralerne i deres områder.
En repræsentant for pygmæerne opfordrede dengang FN til at acceoptere kannibalisme som et overgreb på menneskerettighederne og udtryk for folkemord.
En gruppe kaldet Minority Rights Group har i henhold til Wikipedia set beviser for drab, kannibalisme og voldtægt imod pygmæer. Angreb og udnyttelse af disse folk skulle være sket i hænderne på flere oprørsgrupper og lokale folk.
I gamle dage under det belgiske kolonistyre jagede man pygmæer og indfangede børn, der blev anbragt i zoologiske haver i Europa. Ved verdensudstillingen i USA i 1907 udstillede man også sådan en person.
I flere afrikanske lande anses pygmæer stadig ikke for borgere med rettigheder som alle andre.
Noget om folkene
Disse mange grupper mennesker lav fysisk vækst har været studeret intenst, siden de blev iagttaget første gang i gamle dage. Hvad få er klar over, så findes den slags folkeslag også i Indonesien, Filippinerne, Papua New Guinea, Malaysia, Thailand, Australien og Brasilien.
Teorier om tilpasning til de naturlige forhold i regnskovene understøttes af moderne videnskab, der mener at ernæring er en betydelig del af forklaringen for forekomsten af små mennesker.
At pygmæer skulle være efterkommere af en gren af tidligere menneskeracer er ikke bevist. Også sprogligt kan ingen konkludere noget bestemt om disse folk, der traditionelt har mødt nedværdigende behandling.
Imidlertid er disse oprindelige folk ganske betydeligt anderledes genetisk end andre folkeslag. Pygmæer anses for en af de sidste folkeslag, der har fastholdt en livsstil i skovene som samlere af mad.
Nogle genetikere mener at kunne se, at folkeslagene genetisk gik hver sin retning netop for 60.000 år siden, hvor nogle blev fastboende landbrugere og andre forblev i skovene. De forskellige pygmæfolk opstod for 20.000 år siden.