2.000 internationale studerende skal i dag trykke retor Ralf Hemmingsens hånd - de er Københavns Universitets nyeste kul.

Men talrige undersøgelser viser, at kun få bliver i Danmark og finder et job. Tre ud af fire er ude af landet efter to år, viser de seneste tal.

"Sproget er klart den største hindring. Mange virksomheder bryster sig af, at koncernsproget er engelsk. Men faktum er, at sproget ude ved kaffemaskinen er dansk - og det er så klart det vigtigste," siger KU's internationale kontors chef, John E. Andersen.

Ud af de 2.000 studerende skal 300 - 400 læse en masteruddannelse, og det er især de studerende, som er attraktive for de danske arbejdspladser. Men virksomhederne er dårlige til at give de internationale studerende pratik - og studenterjobs, lyder det fra universitetet.

"Vi ved, det er af afgørende betydning, at de studerende kommer i kontakt med arbejdsmarkedet, allerede mens de læser. Men her har virksomhederne en opgave, for de internationale studerende har stadig langt sværere ved at få job end danskerne," vurderer kontorchefen.

I Dansk Industri er man fuldstændig klar over, at de udenlandske studerende har svært ved at få fodfæste.

"Lige nu er vi i en særlig situation, for krisen gør jo, at de udenlandske studerende uundgåeligt får det sværere," siger uddannelseskonsulent, Sara Gade Hansen.

"Men de studerende fra udlandet må også indse, at selvom sproget i virksomheden måske er engelsk, så er dét vigtigt at kunne dansk, hvis man vil slå rod her i landet, " siger Gade Hansen.

DI sender samtidig en opfordring til universiteterne: Gør mere ud af at erhvervsvejlede de studerende.

"Undersøgelser har peget jo på, at de udenlandske studerende er overraskede over, hvor lidt målrettet erhvervsvejledning de får," påpeger hun.

Det skudsmål erkender de på KU.

"Der er da klart plads til forbedring. Men vi må erkende, at vi ikke har haft tradition for såkaldt karriereservice. Men det arbejder vi altså på at forbedre," siger John E. Andersen.