Bankboksene hos de danske blodbanker står halvtomme, for der er alt for få bloddonorer.
Alligevel må de tusindvis af udlændinge, der er bosat i Danmark ikke hjælpe til. For når en person melder sig som bloddonor, skal vedkommende gennem et detaljeret interview og kunne fortælle om private forhold, der kan have betydning for, om man kan godkendes.
Og der må ikke sidde en tolk med ved bordet, skriver Politiken.
Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (v), vil efter sommerferien kræve en ændring fra den konservative sundhedsminister Jakob Axel Nielsen.
"Vi mangler jo blod, så derfor er det helt forkert med så snævre regler. Statsministeren taler om globalisering, og vi skal da åbne os over for andre, vi er da ikke en flok hjemmefødninge, der kun kan bruge blod fra personer, der taler perfekt dansk," siger han
Det danske bloddonorkorps tæller 230.000 personer.