Børnehentning, indkøb og pres på arbejdet. Der er nok at blive stresset af. Og faktisk har hver fjerde dansker siden 2005 gået til lægen for at få hjælp til at håndtere stressen.
Det viser en rundspørge, som Gallup har lavet for Berlingske Tidende.
Derfor skal langt flere have mulighed for at komme til psykolog, siger socialdemokraternes sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen.
"Når det gælder depression, må de praktiserende læger kun henvise personer under 37 år til gratis psykologhjælp. Det vil vi have lavet om på, ligesom vi gerne vil have, at man skal kunne blive henvist med symptomer på stress," siger hun til Newspaq.
Sophie Hæstorp Andersen vil også uddanne erhvervsledere, så de bliver bedre til spotte, om medarbejdere er ved at gå ned med stress.
Venstres Preben Rudiengaard, der er formand for Folketingets sundhedsudvalg, mener derimod, at danskerne i højere grad selv skal arbejde på at undgå stressen:.
"Det er ikke noget stor offentlig opgave at løse problemer omkring stress. Det er i bund og grund den enkelte person, der skal sige, hvordan får jeg ændret min livsstil eller lagt arbejdet om," siger han til Newspaq.
Gallup-målingen viser også, at otte procent taget medicin mod stress.