Så kan ungerne godt finde kælken frem. Der er nemlig sne på vej til det meste af Danmark.
Sneen begynder ved Køge, hvor DMI forventer, at der falder omkring otte cm. Derefter vil snevejret bevæge sig til Helsingør, men også Fyn og Jylland får del i det hvide drys. Det er især til aften, at det vil begynde at sne kraftigt, og det vil i nogle egne fortsætte til i morgen.
Nedbøren vil både ramme som slud og sne, men det er ikke alle, der hvide kælkebakker.
Nord- og Midtjylland får nemlig efter al sandsynlighed ingen sne, men nordjyderne fik til gengæld sne i går. Bornholm derimod får så meget, at det højst sandsynligt vil fortsætte hele dagen i morgen.
Bilister og andre trafikanter skal være opmærksomme på glatte vej som følge af nedbøren især i den sydlige og østlige del af Danmark.
Temperaturerne vil holde sig mellem 0 og 3 graders frost. Samtidig vil der være en let til frisk vind, så det er en god idé at tage godt med tøj på, hvis man bevæger sig ud.