HK / Privat har i dag offentliggjort en rapport, som viser at 7 pct. af deres medlemmer har været udsat for seksuelle krænkelser på jobbet.
Rapporten viser samtidig, at i hele 69 pct. af tilfældene, hvor en medarbejder har rapporteret til en tillidsrepræsentant, en chef eller en kollega, at de har været udsat for en eller flere seksuelle krænkelser på arbejdspladsen, at der intet sker derefter.
Krænkeren går fri uden konsekvenser i 7 ud af 10 tilfælde. I 13 pct. af tilfældene bliver krænkeren fyret.
Chokeret over højt tal
Marianne Vind er næstformand for HK/ Privat og hun er chokeret over, at tallet af sager, hvor krænkeren ingen konsekvens oplever er så stor.
- Det er jo et tegn på den tabuisering, der har været på arbejdspladserne, som vi skal have gjort kål på. Vi skal have gjort noget ved den berøringsangst, som gør at folk tænker; puha det er svært at gøre noget ved, så vi dysser det ned. For det er jo absolut ikke løsningsmetoden, fortæller hun.
Svært at tale om på grund af tabu
Anette Borchorst er institutleder på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet og har forsket i seksuel chikane siden 1979.
Hun er enig med Marianne Vind om, at emnet seksuel chikane er så tabubelagt på langt de fleste arbejdspladser, at det for mange er meget svært at tale om både på lederniveau og blandt kolleger.
- Det er noget man putter med, for det er ofte forbundet med skyld og skam. Mange ofre for seksuelle krænkelser tænker; var det nu min egen skyld.
- Før #metoo har der ikke været særligt meget fokus på det, fordi det er så tabuiseret, fortæller hun.
Det er virksomhedens problem, ikke den enkelte medarbejders
Hun peger på, at der er et forbavsende lille kendskab til ligestillingsloven, som tydeligt beskriver, at seksuel chikane er ulovlig kønsdiskrimination, og at det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at seksuel chikane ikke opstår på en arbejdsplads.
- Der er en tendens til at individualisere dette problem. Mange tror, at det kun handler om den, der er krænket, og den som krænker. Det er vigtigt at se det som et problem for hele arbejdspladskulturen, og det er jo også det lovgivningen lægger op til. Nemlig at arbejdsgiverne har ansvaret. I dag forlader den der er krænket oftest arbejdspladsen, fordi der ikke bliver taget hånd om situationen, og så sker der ikke mere ved det. Der ikke nogen erfaringsindsamling, fortæller Anette Borchorst og uddyber:
- Det handler om at gøre det til en fælles problematik. For der er også et mønster, hvor dem der krænker gør det igen og igen. Og der er det vigtigt, at man får stoppet det, og at ledelsen får sat nogle grænser.
HK opfordrer virksomheder til at tage mere hånd om problemet
Hos HK har #metoo sat gang i tandhjulene og man har øget sin indsats for at uddanne tillidsrepræsentanter til bedre at kunne takle en situation, hvis den opstår. Men Marianne Vind lægger vægt på, at virksomhedens ledelse har det største ansvar.
- Det vigtigste for at komme dette problem til livs er, at ledelsen i en virksomhed siger klart og tydeligt, at man ikke vil acceptere mobning og seksuelle krænkelser i virksomheden. Det skal stå fuldstændig krystalklart, at det ikke er i orden.