Jyske Bank

52 ukendte værker fundet i en kuffert

En kuffert med en skjult skat er dukket op på Museum Jorn. Kufferten indeholdte 52 hidtil ukendte værker - håndskårne linoleumsplader - af den berømte danske kunstner Asger Jorn.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
En kuffert med helt ukendte værker af kunstneren Asger Jorn er dukket op.

Det er håndskårne linoliumsplader, som Asger Jorn i 1940'erne efterlod i en brun kuffert hos sin bror i Silkeborg.

Efter brorens død fandt familien den forlagte kuffert.

"En dag stod der en mand ude i receptionen, som jeg kendte, fordi det var et medlem af Jorn-familien, og ved siden af ham stod en kuffert på gulvet," fortæller museumsdirektør, Jacob Thage til Jyske Bank TV.

Kufferten blev overdraget til Museum Jorn. Og det pudsige er, at den har befundet sig kun ca. 600 meter fra museet siden 40`erne. Glemt.

Inden i lå de fineste håndskårne plader, som ikke havde set dagens lys længe.

"At åbne den kuffert var et fantastisk øjeblik," siger Jacob Thage.

Der er små sjove historier knyttet til pladerne. Et af værkerne er f.eks. af Jorn's søster, som rev værket itu dengang. Hun synes ikke det lignende hende.

"Heldigvis beholdte Jorn pladen, som billedet er trykt efter. Og vi kan nu se det billede, som hun altså ikke brød sig om dengang, " siger Jacob Thage.

Men hvor meget er skatten så værd?

"Den har måske en økonomisk værdi, men det interesserer mig ikke så meget. Det som interesserer mig, er museum-værdien. Det er den værdi, det har historien for Jorn, og den er uvurderlig," siger Jacob Thage til Jyske Bank TV.

Hele historien har vakt stor opmærksomhed, og museet har nu trykt linoliumspladerne til en udstillling.

| Lasse Kristensen !-->
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.