Det kan være hårdt at være langt væk hjemmefra. Og når de første mennesker drager afsted mod Mars, er de ikke bare langt væk hjemmefra - de er rigtig langt væk hjemmefra. Og der er ingen livliner, ingen mulighed for hjælp.
Derfor er en stærk psyke altafgørende, når den europæiske rumfartsoganisation, ESA, skal udvælge seks personer blandt 5.610 ansøgere til Mars 500-programmet. De seks udvalgte skal leve i isolation i 500 dage, der skal efterligne en tur til den røde planet.
Ifølge astrofysiker ved Tycho Brahe Planetarium i København, Michael Linden-Vølne, skal Mars 500-programmet prøve at forudse, hvordan de kommende astronauter reagerer, når de skal befinde sig i rummet i flere år.
- Du sender en håndfuld mennesker afsted, som er overladt til sig selv på den benhårde måde. Hele kernen er at se, hvordan de vil klare situationer, når der opstår tekniske problemer, sygdom eller hvis to besætningsmedlemmer bliver uvenner. Under kontrollerede forhold vil man gerne prøve at se, hvad der sker, når mennesker skal være under den form for stress uden at få hjælp i lang tid, siger Michael Linden-Vølne.
Reality show
Afstanden er nemlig den helt afgørende forskel, når folk rejser til Mars i stedet for Månen, forklarer Michael Linden-Vølne.
- Man kan ikke bare flyve afsted med en raket. Turen bliver meget længere end en Månemission på et par dage og skal virkelig planlægges, siger han.
I dag er der på nogle rummissioner et nødberedskab klar, så astronauterne kan hoppe ud i en redningsbåd , hvis noget går galt. Men på den første tur til Mars - der planlægges til 2030 - vil der ikke være nogen livliner.
Da de første mennesker landede på Månen i 1969, fulgte alverdens tv-seere nysgerrigt med. Men Marsmissionen - og det forestående Mars 500-program bliver nærmest et reality show.
- En del af processen er at følge de udvalgte astronauter tæt. Selvfølgelig får de lidt privatliv, så det bliver ikke ren big brother, men det er også en stressfaktor at være allemandseje og blive kigget over skulderen, siger Michael Linden-Vølne.
Kvinder ombord
De 5.610 ansøgere skal igennem medicinske og psykologiske test, før ESA udvælger de seks deltagere, der skal leve i isolation tæt ved Moskva. Selvom simuleringen skal forudse problemer og reaktionsmønstre, vil det dog aldrig være helt den samme oplevelse som en virkelig rumrejse til Mars.
- Det bliver en bevidsthedsudvidende oplevelse at være spærret inde i så lang tid, så det kan godt blive barskt. Men selvfølgelig vil de have i baghovedet, at de i virkeligheden er i et metalrør i Rusland, og hvis alt går galt, kan de hive i håndbremsen. På den ene side mangler den rigtige trussel, men på den anden side vil motivationen også blive anderledes på den rigtige Marsmission, hvor man vil være med til at skrive verdenshistorie, siger Michael Linden-Vølne.
Han vurderer, at det vil være noget af det vigtigste at kunne bevare roen og ikke lade sig hyle ud af problemer. Og så kan det både være en fordel og en ulempe, at der er kvinder ombord.
- Nogle mener, at kvinder kan være med til at stabilisere, da de har en anden tilgang til at løse problemer. Men hvis der kommer forelskelse på spil, kan det blive et jalousidrama i rummet, siger han.