Sex er ikke kun et herligt tidsfordriv og en fin vej til at sætte unger i verden på. Det er også en måde at sikre sig, at arten hele tiden tilpasser sig bedst muligt.

Holdningen blandt biologer er traditionelt, at livsformer, som ikke har sex, har en større risiko for at uddø, fordi de ikke udvikler og dermed tilpasser sig hurtigt.

Men nu udfordrer nogle bittesmå organismer denne opfattelse. Hvis nogle brokker sig over et stillestående sexliv, kan de altid trøste sig med, at de er bedre stillet end de såkaldte hjuldyr. De har ikke haft sex i 40 millioner år, men alligevel har arten udviklet sig.

De frigide væsener lever i vand, blød jord og i moser. De findes næsten overalt, hvor det er vådt.

Far er ikke hjemme 

Hjuldyr formerer sig ved at lægge æg. Afkommet er en nøjagtig kopi af moderen, og arten er en-kønnet, så der findes ingen far, som kan surmule over, at ungen ikke ligner ham.

Dyrene tilpasser sig i høj grad. Dyrene har udviklet nye arter rundt om i verden, men også lokalt udvikler de sig, alt efter miljøforskelle.

Biologerne har let ved at forklare, at nye arter udvikler sig ved adskillelse – også selvom de små væsener er enkønnede. Ved adskillelse udvikler dyrene sig nemlig ved, at nogle udklækkes med mutationer, som gør, at de klarer sig bedre i netop det miljø, og dermed viderefører de mutationen.

Hjuldyr har travlt 

Problemet for biologerne er blot, at hjuldyrene udvikler sig meget hurtigt. Når arter, som har en far og en mor, formerer sig bliver generne blandet mere end for enkønnede arter, og så opstår der større variation og flere mutationer, som miljøets naturlige udvælgelse kan spille ind på.

Men hjuldyrene udvikler sig med en hastighed, som, biologerne kun troede, var mulig for tokønnede arter.

Et opsigtsvækkende eksempel er, at to forskellige arter af hjuldyr, der lever tæt på hinanden og har nøjagtig samme krop. Men den ene art har udviklet ben, mens de andre ikke har, skriver den norske netavis forskning.no.