25.000 mister jobbet ved efterlønsreformen
Når efterlønsreformen er fuldt indfaset, vil der være flere klar til job, end der er arbejde til. Foto: Colourbox
Efterlønsreformen øger arbejdsudbuddet, altså antallet af danskere der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Men der er ikke job til dem.

Efterlønsreformen kan betyde, at arbejdsløsheden vil forlænge arbejdskøen med yderligere 25.000 danskere i 2020.

Det viser beregninger fra vismændenes efterårsrapport, skriver Ugebrevet A4. Det er første gang, Det økonomiske Råd regner på arbejdsløshedskonsekvenserne af efterlønsreformen.

Efterlønsalderen hæves gradvist fra 2014, og det vil betyde, at antallet af danskere, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, også bliver flere. Problemet er bare, at arbejdsmarkedet ikke kan opsuge de ekstra folk.

Det betyder, at når reformen får effekt om godt to år, så vil 5.000 mennesker være i overskud på arbejdsmarkedet, vurderer vismændene. Når vi ser frem til 2020, så er det steget til omkring 25.000. Det er personer, som ikke ville være uden job, hvis reformen ikke var blevet lavet.

Vismændene forventer, at 126.000 personer i 2020 vil være uden job - uden efterlønsreformen ville det kun være godt 100.000.

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen mener dog trods disse udsigter, at det er fornuftigt at lave reformen:

"Der er aldrig nogen, der har påstået, at hvis man hæver arbejdsudbuddet, så får man en tilsvarende stigende beskæftigelse. Det er en sej proces, og i en fase får du mere arbejdsløshed, end du ellers ville have haft," siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der peger på, at alternativerne som er besparelser på det offentlige forbrug eller øgede skatter også kan føre til flere arbejdsløse.

Professor i statskundskab på Aalborg Universitet, Per Kongshøj Madsen, der også er formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, mener dog, at der er alternativer til efterlønsreformen. Blandt andet en mere ekspansiv finanspolitik.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) peger på, at vismændenes rapport ikke kun peger på negative konsekvenser.

"Men man må opveje de positive konsekvenser imod de negative konsekvenser, og der hæfter jeg mig ved, at vismændene også siger, at der er flere positive effekter af tilbagetrækningsreformen end negative - også i forhold til at få skabt mere varig beskæftigelse for alle," siger hun til A4.