- Nu er vi nået til, at det, der hører sammen, vokser sammen igen.
Det sagde en dybt bevæget Willy Brandt 10. november 1989. Aftenen før havde den tidligere vesttyske forbundskansler og overborgmester i Vestberlin i en alder af 75 år oplevet det, han og mange andre ikke havde troet, de skulle være vidne til i deres liv: Berlinmuren faldt.
Det historiske vingesus gjorde også indtryk på Adriana Lettrari. Hun var 10 år og boede i Rostock.
- Jeg husker euforien, og hvor ufatteligt det hele var, siger hun i dag.
Snart var det kommunistiske DDR fortid. Adriana Lettrari blev teenager i et genforenet Tyskland, hvor østtyskerne blev kaldt "Ossis" og skulle vænne sig til et helt nyt liv.
- Vi blev indlemmet i et eksisterende samfund - og vi tilpassede os. Som barn og teenager reflekterer man ikke over, at man er midt i en omvæltning, fortæller Adriana Lettrari, der har læst statskundskab og kommunikation og i dag er bosat i Berlin.
Hun var for fire år siden med til at danne et netværk for dem, der blev født i DDR, men voksede op efter Den Kolde Krigs endeligt.
- Vi har nydt godt af genforeningen, ingen tvivl om det. Men det ændrer ikke ved, at vi blev født i et totalitært samfund.
- Og denne dobbelte socialisering er en gave, siger hun og peger på, at hendes generation ikke er bange for forandringer, for den har oplevet, at ting kan ændre sig hurtigt og radikalt.
Siden Tysklands genforening i 1990 har fokus primært været på, hvornår øst og vest vil være smeltet sammen. Adriana Lettrari orker ikke længere spørgsmålet om, hvorvidt Muren stadig eksisterer i folks hoveder.
- Jeg tror, at fejlen ligger i den måde, genforeningen blev designet på. Selv forskere spørger fortsat, hvornår alle monstro er ankommet i Vesten.
- Det er problemets kerne: At man forudsatte, at alle skulle blive vesttyskere. At man skulle opgive sin gamle identitet for at blive en del af det genforenede Tyskland, siger hun.
Men Adriana Lettrari hæfter sig ved, at det for mange unge tyskere ikke længere er et tema, om de er "Ossi" eller "Wessi".
- Indtil for fem år siden var der mange, der ikke rigtig turde sige, at de er født i DDR. I dag er vesttyskerne ikke længere normen. Når man lærer nye mennesker at kende, er det ikke altafgørende, hvor du kommer fra, men hvad du har oplevet og kan bidrage med.
Så Willy Brandt fik ret; øst og vest er vokset sammen?
- Hvad betyder at vokse sammen? Det vigtige er vel, at vi tager hinanden alvorligt, uanset hvor vi kommer fra. Men hvis man siger, at den ene halvdel skal blive ligesom den anden, så er det noget vås, fastslår hun.
/ritzau/