En 21-årig mand blev tirsdag eftermiddag fløjet med helikopter til Rigshospitalet efter en knallertulykke på Sværdsholtevej i Stenlille på Sjælland.
Manden har fået alvorlige kvæstelser i hovedet og er i livsfare efterulykken, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Han skærer formentlig et sving og rammer så en modkørende bil og bliver slynget af knallerten, fortæller politiets vagtchef Anders Mikkelsen.
Ifølge vagtchefen var den unge mand, som stammer fra Dianalund, formentlig ikke iført styrthjelm ved ulykken.