106 mennesker er tirsdag blev reddet i sikkerhed fra et synkende fartøj med asylansøgere ud for Australien. Kun to personer er kommet lettere til skade, oplyser redningsarbejdere.
Den australske maritime sikkerhedsmyndighed, AMSA, har tidligere oplyst, at et fartøj med omkring 105 personer om bord var i vanskeligheder.
AMSA sagde ikke noget om, hvorvidt alle var reddet, kun at redningsaktionen fortsætter.
Myndigheden blev tirsdag morgen anmodet om hjælp fra nogen om bord på fartøjet. Et flådefartøj og et fly fra told- og grænsekontrollen reagerede på nødsignalet. Et handelsskib deltog også i redningsarbejdet.
- Skibet var flot, men delvist under vand. En gruppe mennesker befandt sig i vandet. Klokken 15.30 rapporterede HMAS Parramatta, at 106 mennesker var bjærget op af vandet, siger en talskvinde for AMSA.
- To mennesker er kommet lettere til skade. Eftersøgnings- og redningsaktionen fortsætter, tilføjer hun.
/ritzau/AFP