Målet var at stoppe krig i verden, da verdens stormagter efter Første Verdenskrig skabte Folkeforbundet.
Og selv om det ikke lykkedes, har projektet alligevel sat vigtige aftryk i eftertiden.
Fredag er det 100 år siden, at første møde i Folkeforbundet - på engelsk League of Nations - fandt sted.
De skrækkelige begivenheder under Første Verdenskrig måtte aldrig gentages, og derfor opfandt vinderne - USA, Storbritannien, Italien og Frankrig - den nye organisation til samarbejde og nedrustning.
Der var meget høje forventninger til, hvad forbundet skulle opnå, fortæller historiker Haakon Ikonomou fra Saxo-Instituttet på Københavns Universitet.
- Der var en udtalt tro på, at organisationen skulle ændre, hvordan menneskeheden og stater opfører sig. Forbundet skulle alliere sig med alle rationelle og liberale borgere i verden og presse stater til at handle i overensstemmelse med det internationale samfunds idealer og mål, fortæller Haakon Ikonomou.
Men de vidtløftige mål faldt til jorden i 1930'erne, hvor fascismen og nazismen fik fodfæste. Folkeforbundet formåede ikke at skabe en modvægt, og Anden Verdenskrig blev organisationens dødsstød.
Der er mange grunde til, at Folkeforbundet aldrig fik den håbede gennemslagskraft, siger historikeren. Det var især afgørende, at USA, Sovjetunionen og Tyskland stod udenfor fra start. De to sidste kom begge med senere, men trak sig igen.
Men selv om Folkeforbundet ikke levede op til de store forhåbninger om samarbejde, nedrustning og fred, er der stadig lærdom at hente fra projektet.
- Folkeforbundet var det første store eksperiment i at organisere verden og løse de største fælles udfordringer gennem en mellemstatslig organisation, siger Haakon Ikonomou.
Folkeforbundets model med et permanent, internationalt embedsværk, blev kopieret bredt i efterkrigstiden. Både i arvtageren FN samt i for eksempel den transatlantiske forsvarsalliance Nato og Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, senere EU.
Folkeforbundet fik således ikke udryddet krig, men det blev alligevel en katalysator for internationalt samarbejde, der stadig har betydning, fortæller Haakon Ikonomou.
/ritzau/