Det er længe siden, det var en luksus at blive klædt på i varmen juledag, som drengen Peter beskriver i børnebogen Peters Jul fra 1800-tallet.
I de seneste 30 år har vi levet i varmere stuetemperaturer, når det er koldt, og har behagelige aircondition-anlæg, når det er for varmt. Det betyder, at vi bruger mindre energi på at holde varmen eller kulden – vi er mere i den termoneutrale zone , som er det temperaturspænd i luften, hvor kroppen hverken fryser eller sveder, og hvor den ikke behøver at bruge energi for at bevare sin indre ideelle temperatur – det mindsker forbrændingen. I USA s sydlige stater, hvor fedmeproblemet er størst, steg andelen af hjem med airconditioning fra 37 procent til 70 procent mellem 1978 og 1997.
At man populært sagt taber sig i længden af at fryse eller svede er blevet vist både i menneske- og dyreforsøg.
Det er også bevist, at man mister appetitten i varmen. En amerikansk undersøgelse har vist, at efter store aicondition-sammenbrud, falder restaurantsalget dramatisk.