Volden fortsætter: Mindst 64 dræbte i Egypten fredagMilitærets forsøg på at skabe ro i gaderne har indtil nu været forgæves.
Mindst 64 mistede livet i kampe i Egypten fredag, hvor titusindevis af demonstranter igen var på gaden, og hvor det igen kom til voldsomme sammenstød med politiets sikkerhedsstyrker flere steder i landet.
Situationen i Egypten er stadig yderst alvorlig, selv om det midlertidige militærstyre har erklæret landet i undtagelsestilstand, mens dets styrker forsøger at opretholde roen.
Demonstranterne, der stadig består af støtter af Det Muslimske Broderskab og den afsatte eks-præsident Morsi, nægter at bukke under for myndighedernes forbud mod demonstrationerne.
Der kommer desuden hele tiden modsatrettede informationer fra landet, hvor Det Muslimske Broderskab rapporterer, at myndighederne skyder med skarpt og opildner til vold. Omvendt forklarer militæret, at det er demonstranterne, der er aggressive og skaber sammenstødene.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.