Mikael Rothstein blæser sig op i går i Kontra, hvor klartseende Per Thiemann henviste til de negative unge fra Ungeren, hvor der allerede i 1988 var stabler af brosten i baggården.

Visse af den svigtende forældregeneration er selv uopdragne, enøjede og durkdrevne modstandere af alt, hvad der har med borgerlige normer at gøre.

De hjernevasker koldt deres børn, som ikke får en chance for neutral orientering. Børnene bruges i et magtspil mod det samfund, som giver alle chancer for udfoldelse inden for lovens rammer.

Mikael Rothstein skrev da også vrængende om det pæne samfund. Ja. For det er netop tornen i øjet på nogle.

For i et pænt samfund råder ikke det kaos, som kulturradikale pædagoger, lappeskræddere og hævede pegefingre af Mikael Rothsteins slags kan boltre sig og magte sig frem i. For så er det for lyst.