VM-skade holder dansk målmand ude af norsk pokalfinale

Sandra Toft er fortsat ikke klar til at spille, og hun går dermed glip af pokalfinalen for norske Larvik.
Sandra Toft måtte i gulvet under VM og kommer ikke med i pokalfinalen i Norge. Arkivfoto.
Sandra Toft måtte i gulvet under VM og kommer ikke med i pokalfinalen i Norge. Arkivfoto. Foto: LARS POULSEN/POLFOTO

Når pokalfinalen i håndbold mellem Larvik og Glassverket onsdag bliver spillet, må Larvik undvære Sandra Toft.

Den danske målmand er endnu ikke kommet sig over den hjernerystelse, som hun pådrog sig under VM i Danmark tidligere i december.

Her blev hun ramt hårdt i hovedet af et skud fra Rumæniens Cristina Neagu i kvartfinalen, som Danmark tabte.

- Dette er først og fremmest meget ærgerligt for Sandra, siger Larviks træner, Tor Odvar Moen, til klubbens hjemmeside.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Det er ikke første gang, at Sandra Toft har fået hjernerystelse.

- Hun har haft nogle afbræk, og eftersom hun tidligere er blevet ramt i hovedet, er det vigtigt, at vi lader det tage den tid, det tager.

- Vi håber, at hun er tilbage i træning tidligt efter nytår, så vi har to målvogtere, når Champions League begynder 9. januar.

- Hvis det bliver tidligere, er det bare fint, men her skal der ikke tages chancer, siger Tor Odvar Moen.

Alma Hasanic kommer dermed til at stå alene i målet for Larvik, der dog også kan bringe 47-årige Lene Rantala i spil.

- Det er uproblematisk. Vi har Lene Rantala på sidelinjen, hvis et ben brækker, eller noget drastisk sker, siger træneren.

Larvik endte med at vinde pokalfinalen med hele 28-19. Det var ottende gang i træk, at Larvik vandt pokalturneringen.

Oog det var klubbens titel nummer 50 i historien, hvis man tæller alle turneringer med.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.