Under coronakrisen er boligpriserne steget så markant, at det flere steder har fået alarmklokkerne til at ringe.
Senest har Nationalbanken advokeret for, at politikerne nøje bør overveje at stramme lånereglerne, så færre danskere kommer til at sidde med et for stort lån i deres bolig.
Selv om det på sigt kan blive nødvendigt med sådan en stramning, så mener formandskabet for De Økonomiske Råd, at situationen endnu ikke taler for det.
Formandskabet kendes i daglig tale også som de økonomiske vismænd. De er politisk uafhængige og kommer med inspiration og forslag til, hvad samfundet har mest gavn af.
- Det diskuteres for tiden, om der er behov for at gribe ind på boligmarkedet.
- Vi er enige i, at der er behov for skærpet opmærksomhed, men vurderer ikke, at der endnu er et akut behov for indgreb, siger overvismand Carl-Johan Dalgaard i en pressemeddelelse.
Vurderingen bygger blandt andet på, at boligbyrden i dag er relativt lav blandt danskerne. Boligbyrden er et udtryk for, hvor stor en andel af en persons eller families indkomst, der går til at betale boliglån- og skatter.
Derudover peger vismændene også på, at der allerede i dag er gennemført en række stramninger i forhold til situationen før finanskrisen, samt at det ikke kan afvises, at en del af prisstigningerne kan have en realøkonomisk forklaring.
- Prisudviklingen på boligmarkedet minder om tiden op til finanskrisen.
- Den finansielle regulering er imidlertid strammet på flere områder, og det er ikke oplagt, at der er behov for yderligere stramninger.
- Men fortsætter udviklingen, kan behovet opstå, siger Carl-Johan Dalgaard.
Hvis boligpriserne stiger hurtigt og kommer ud af trit med de fundamentale forhold, så læner vismændene sig op ad Nationalbankens forslag om at stramme adgangen til afdragsfrie lån.
Den type lån har udgjort en svag stigende andel af det samlede udlån i og omkring København og Aarhus, hvor boligpriserne er steget særligt meget.
Vismændene peger på, at begrænsning i muligheden for afdragsfrihed vil udgøre en ulempe for boligkøbere, der benytter afdragsfriheden til at tilbagebetale dyrere banklån. Omvendt vil det også bidrage til at polstre boligkøberne og begrænse gældsætningen.
En begrænsning af muligheden for afdragsfrihed vil dermed ifølge vismændene være velegnet til at tage hånd om risikoen for, at et fald i boligpriserne - eksempelvis som følge af en rentestigning - kan føre til et fald i det private forbrug.
/ritzau/