Januar blev både den vådeste og varmeste måned nogensinde. Og selvom vinteren er godt på vej til at tangere alle tiders rekord, er vinteren ikke aflyst. Frosten venter lige efter weekenden.

Af Mette Boysen

mebo@dny.dk

@BRØD:Fingrene er ikke blålige efter en cykeltur uden handsker. Ørerne er ikke følelsesløse, og der hænger ikke frossent snot i skægget efter en tur uden for i kulden. For der har ikke været rigtig kulde i januar.

Det betyder, at januar med en gennemsnitstemperatur på fem grader blev den varmeste januar nogensinde. Og med en december måned, der også satte varmerekord, er der umiddelbart gode muligheder for, at denne vinter tangerer eller slår den hidtidige rekord på 4,5 grad.

Det kræver blot, at februar skal opnå en gennemsnitstemperatur på 1,5 grad. Og det skulle da være muligt, skulle man mene efter et kig i vejr-bakspejlet.

Og dog. Hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er man ikke parate til at aflyse vinteren.

»Man ved aldrig, der lurer måske en vinter i prognoserne. Allerede efter weekenden bliver det koldere, og i begyndelsen af næste uge bliver det helt ned til minus syv grader om natten,« siger klimatolog hos DMI John Cappelen.

Temperatur-rekorden for februar ligger på 5,5 grader, og hvis den bliver slået, sker det på et år, hvor rekorden ellers kunne have fejret 60-års jubilæum. Rekorden blev netop sat i 1947.

Varm og våd

Samtidig med at januar var den varmeste måned, var den tilsvarende den vådeste januar nogensinde med 122 millimeter regn. Alligevel får det ikke DMI’s klimatolog til at give den globale opvarmning skylden.

»Det er svært at sige, om de mange rekorder, vi har set de seneste måneder, skyldes CO2 i atmosfæren, eller om det er naturlige udsving,« siger John Cappelen.

Det bekymrer imidlertid klimatologen, at temperaturen de seneste mange år er steget voldsomt.

»Siden årtusindskiftet er årsmiddeltemperaturen steget med 0,7 grad. Og siden 1870’erne er temperaturen steget med 1,5 grad. Den udvikling bekymrer mig langt mere,« siger John Cappelen.