Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
For Børn
På Store Scene i Skuespilhuset inviteres hele familien indenfor til at synge med på udødelige klassikere som "Ridder Lykke" og "Onkel Morfar" i Der var engang en sang, der hed Arne. I Operaens foyer er der gratis premiere på den helt nye børneopera Nattergalen; en rørende og humoristisk fortælling om kejseren, kunstfuglen og skønsangen i Kina.
Er man mere til at kridte skoene, bydes der også op til dans i Balkonfoyeren på Gamle Scene, hvor der afholdes det populære og familiære gratisarrangement Dans med Børn og Bedste.
For Unge & Voksne
Shakespeare er naturligvis også at finde på teatret i ferien, denne gang i Skuespilhusets klassiske fortælling Helligtrekongersaften eller Hvad I vil; en erotisk og følelsesladet komedie med Danica Curcic forklædt som mand. Samme hus vil ramme dig i Mellemgulvet, når Stjernefamilien beretter historien om skrøbelige menneskers eksistens i en verden, hvor Gud hedder Internettet.
På Operaens Store Scene kan man opleve den blodrøde opera Dead Man Walking, som erhistorienom et makabert dobbeltdrab i 1980'ernes Louisiana, eller man kan følge tre straffefangers flugt mod mere sex og whisky i operaen Mahagonny.
Er du til mindre blod og mere kærlighed, har du også muligheden for at se den hjertevarme og anmelderroste La bohème, og er du mellem 15-30 år, har du muligheden for at deltage i Ung i Operaen, der viser Opera2Go for blot 150 kr.
Og og og
Det populære Brunch & Ballet løber endnu engang af stablen med morgentræning, kaffe og croissanter på Gamle Scene. Desuden præsenteres samme koncept nu også om aftenen i et helt nyt ung-til-ung format; Trin og Tonic. Begge arrangementer er gratis.
I øvrigt kan du rejse med ind i en fantastisk is-verden, når det russiske Circus on Ice besøger Operaens Store Scene.
Se mere om Det Kongelige Teaters forestillinger i vinterferien her
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.