Regeringens udspil på havvindmølleområdet er ambitiøst, men ikke konkret nok.
Sådan lyder det fra Vindmølleindustrien, efter at energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) har løftet sløret for regeringens planer.
De går ud på at opføre en ny kæmpepark på 800 megawatt i 2024, og så vil man i 2022 tage stilling til yderligere udvidelser af produktionen af vedvarende energi fra havvindmøller.
Den formulering er dog lidt for luftig formulering, hvis man spørger Jan Hylleberg, der er administrerende direktør for Vindmølleindustrien.
- Det er en meget flot vision på havvindområdet, som regeringen har fremlagt.
- Men i en situation, hvor alt peger på, at havvind kan klare sig uden støtte fremover, forstår vi ikke, hvad man venter på. Det kan ikke blive billigere, end det er nu, siger han.
Direktøren henviser blandt andet til, at Ørsted - tidligere Dong Energy - for et års tid siden vandt to udbud i den tyske del af Nordsøen med såkaldte nulbud.
Det betyder, at parkerne skal producere strøm, uden at der følger statsstøtte med.
Derfor behøver det ikke at koste ekstra for Danmark at udbyde endnu flere havvindparker end den ene, regeringen nævner.
For producenterne er det omvendt af stor værdi at have håndfaste løfter frem for bare hensigtserklæringer at læne sig op ad.
- Jo bedre, vi kender markedsvilkårene de kommende år, jo mere kan vi investere i produktionen og planlægge på lang sigt.
- Det har regeringerne i flere af vores nabolande, blandt andet Holland, forstået.
Industrien har dog intet at bekymre sig over, fastslår Lars Chr. Lilleholt.
- Vi siger klart i udspillet, at det ikke er et spørgsmålet, om vi skal have mere havvind, men hvor meget mere vi skal have.
- Jeg synes, at det er ganske fornuftigt, at vi sætter os ned i 2022 og vurderer, hvad der til den tid skal til for, at halvdelen af vores energiforbrug er dækket af vedvarende energi i 2030, siger ministeren.
Han understreger også, at udspillet indeholder en omfattende screening af dansk søterritorie for at finde de mest velegnede steder at opføre yderligere havvindparker.
Og så mener han, at der kan være gode årsager til at følge den teknologiske og markedsmæssige udvikling, før man lægger sig fast på yderligere udbud.
Der kan for eksempel være en mulighed for, at prisen for at udbygge havvind kan komme endnu længere ned.
- Det er svært at sige endnu. Men der er stadig store udgifter forbundet med ilandføringen af kabler, og det skal selvfølgelig også konkurrenceudsættes, så vi kan få priserne endnu længere ned, siger Lars Chr. Lilleholt.
Både Konservative og SF har slået til lyd for, at Danmark allerede nu lægger sig fast på at opføre tre nye havvindparker.
Enhedslisten mener endda, at der skal fire eller fem nye til for at sikre en passende andel af vedvarende energi i elnettet.
/ritzau/