Hvis du går på en erhvervsuddannelse, skal du være villig til at flytte til den anden ende af landet for at få en læreplads - også selvom du måske kun er 16-17 år og ikke er parat til at flytte hjemmefra.
Det krav stiller arbejdsgivere og politikere uden at blinke. Men det er egentligt tankevækkende, hvordan reaktionen fra danskerne mon ville være, hvis det samme blev krævet af gymnasieelever i samme alder, siger Frederik Pihl, som er formand for Dansk Metals Ungdom, og i lære som skibsmontør.
- Man kan jo vende den om og spørge, om man nogen sinde ville stille samme krav til en 16-årig gymnasieelev? Det nægter jeg at tro, siger han til Avisen.dk.
Sparket nedad
Hans bud er, at det i mange danskeres øjne stadig er lidt "finere" at gå på gymnasiet end at tage en faglært uddannelse. Hvis man krævede, at elitens børn flyttede hjemmefra for at få lov til at fortsætte i 2.G., ville der lyde protester, forestiller han sig.
- Jeg tror det skyldes den konsekvente tendens til at tale erhvervsuddannelser ned. Der er en rigtig ærgerlig tendens til at dem med højere uddannelse har sparket nedad, og vejlederne i folkeskolerne har måske også talt erhvervsuddannelserne ned. Ikke nødvendigvis bevidst, men fordi de selv havde en boglig uddannelse og vidste mere om det. Nu er man heldigvis begyndt at tale erhvervsuddannelserne op igen, siger Frederik Pihl.
"Sindssygt dobbeltmoralsk"
Det er Dansk Arbejdsgiverforening, der i forbindelse med trepartsforhandlingerne har meldt ud, at elever på erhvervsskoler skal være parate til at flytte fra København til Skagen - eller omvendt - for at få en læreplads. Og hvis de ikke søger ivrigt nok, skal der være sanktioner.
En udmelding, som socialdemokraten og mureren Mattias Tesfaye kalder en afsporing af debatten. Problemet er nemlig ikke, at de unge ikke vil flytte, men at arbejdsgiverne ikke opretter nok lærepladser.
Det er Frederik Pihl enig i.
- Virksomhederne skriger på kvalificeret arbejdskraft, men vil ikke selv være med til at uddanne dem. Det er jo sindssygt dobbeltmoralsk, siger han.
Krisen som undskyldning
Han hører jævnligt om elever, der enten ikke kan finde en læreplads, eller som kun kan få en kontrakt på tre måneder. Mange firmaer vil nemlig ikke forpligte sig til et længere forløb med en lærling, er hans oplevelse.
- Mange bruger stadig krisen som en undskyldning. De siger, de ikke kan se så langt ind i fremtiden at de ved hvad der vil stå i ordrebøgerne, men samtidig ved de jo, at der i fremtiden vil mangle arbejdskraft. Så for at sikre sig selv, burde de løfte deres del af ansvaret!
Ildsjæle
Frederik Pihl er også enig med Tesfaye i, at arbejdsgivernes udmelding virker malplaceret. Langt de fleste erhvervsskoleelever flytter nemlig gerne langt for en læreplads, hvis de kan få en.
- Mit indtryk er, at det er en myte, at eleverne ikke vil flytte langt for en læreplads. Mange af dem er ildsjæle, der brænder for lige præcis deres fag, og så flytter man efter det. Jeg er for eksempel selv i lære som skibsmontør, og det kan man kun blive to steder i landet. Så jeg måtte flytte fra Hvidovre til Frederikshavn. Og sådan gør mange, fordi de virkelig brænder for deres fag. Det bliver lidt glemt i den her diskussion, siger han til Avisen.dk.