Den amerikanske kok Carl Sabatino har for nylig fortalt, at han for en del år siden fik sig lidt af et chok, da han fulgte sin gamle afdøde tantes råd.
Da tanten, Jenny Verrastro, i 2004 lå for døden, fortalte hun, at hun gemte på en forunderlig skat på loftet i sit hjem.
Da hun var gået bort, drog Carl Sabatino til hjemmet på Staten Island, New York, hvor skatten skulle være gemt. Den skulle ligge under tantens gamle symaskine, og det gjorde den helt bestemt, skriver BT
Et værdifuldt maleri
Da kokken kom til sin gamle tantes hjem, gik han op på loftet og løftede symaskinen, og her fandt han et billede, der måske er malet af den verdenskendte maler Pablo Picasso:
- Det bare fløj ud og havnede på mine knæ. Jeg begyndte at græde, har han siden fortalt til NBC.
En kendt international Picasso-ekspert Richard Beau Lieu har erklæret, at maleriet kan være mindst 80 millioner danske kroner værd.
Men det har taget mange år at nå til den mulige vurdering, for i første omgang fik Carl Sabatino at vide, at maleriet var værdiløst, da han fik det vurderet på et museum i New York.
Siden har kokken kæmpet for at få anerkendt maleriets ægthed, så pensionen kan sikres og tantes skat få den plads i kunsthistorien, som Carl Sabatino mener, den har ret til. Derfor er han fortsat på jagt efter en mere passende vurdering af kunstværket, som nu er i Washington for at gennemgå undersøgelser.