Noget gik lørdag helt galt bag rattet på en monstertruck.
Under et show i den mexicanske delstat, Chihuahua, kørte en af de kæmpemæssige maskiner direkte ind i publikum og dræbte otte og sårede 79 tilskuere.
Føreren er nu tilbageholdt og sigtet for uagtsomt manddrab, ligesom han bliver testet for alkoholpåvirkning.
/ritzau/