En amatørvideo er dukket op med en kvinde, som i lørdags var fanget på en bro i Fort Lauderdale i USA – mens broen er vippet op.
Øjenvidner rapporterer, at kvinden hang mere end 6 meter over jorden, og at hun ikke turde hoppe ned, selvom hun blev tilskyndet til det.
Kvinden blev hængende, og endeligt ankom brandmænd til broen og fik kvinden ned i god behold.
Det er strengt forbudt at opholde sig på banelegemet på broen, så ingen er endnu sikre på, hvordan kvinden var kommet i den penible situation.
Dansk tilrettelæggelse: Adam Møller Gomaa