Vi tror, at vi er verdensmestre i miljø. Men faktisk ligger vi på en uhyggelig 10. plads over de lande i verden, der sender mest forurenende CO2 ud i atmosfæren. Hvordan kan det være? Måske fordi vi danskere slet ikke er klar over, hvor meget vores talrige køkkenmaskiner, vores to biler og vores weekendture til London er med til at ophede kloden.

En ny undersøgelse, som bliver offentliggjort i dag, og som er udarbejdet af Miljøstyrelsen og Mandag Morgen, viser, at vi danskere udleder tre gange så meget CO2, som vi tror.

»Vores politikere insisterer på, at vi er verdens bedste i forhold til miljø. Nogen ting er vi gode til, men vi bruger alligevel vanvittigt meget energi. Selv om vi køber de korrekte energi- A-mærkede maskiner, har vi så mange, at det opvejer, at de forurener mindre,« siger miljøsociolog Lars Kjerulf Petersen fra Danmarks Miljøundersøgelser.

Den forurenende CO2 er med til at overophede kloden og skyldes forbrug af kul, olie og naturgas. I gennemsnit sendte hver dansker 12 ton CO2 ud i atmosfæren i 2003. Det er for meget. Derfor skyder Miljøministeriet og Transport- og Energiministeriet i dag klimakampagnen 1 ton ­mindre i gang. Den skal få danskerne til at kappe et ton af deres årlige CO2-udslip.

Og det kræver ikke den store indsats at være med til at redde planeten fra en galopperende hedetur. Skifter du stanniolen ud med smørebrødspapir, bruger sparepærer i steder for el-pærer og træder du på pedalerne i stedet for speederen, er du nået langt.

Ifølge undersøgelsen vil danskerne gerne hjælpe med at gøre jorden mindre varm. To ud af tre siger, at de er parate til at give afkald for at mindske CO2-udledningen. Og den tendens genkender Birte Siim, der er professor i politisk sociologi på Aalborg Universitet.

»Det er gået op og ned med interessen for miljøet. I 1980’erne var alle helt vilde for at gøre en ekstra indsats, mens danskerne blev lidt mere trætte op gennem 1990’erne. Men nu har det bidt sig fast igen,« siger hun.

»Jeg tror, det skyldes, at vi kan mærke klimaproblemerne på egen krop nu. Vi kigger ud af vinduet og ser en snestorm i april, og vi undres over, at det er så varmt i januar. Så føler man, at man bør gøre noget.«