Af Laurits Nansen og Christina Agger 

En ond spiral har ramt flere af landets psykiatriske afdelinger, som akut står og mangler speciallæger og andet sundhedspersonale.

»Vi har nået smertegrænsen. Vi løber rigtig hurtigt, og mange patienter og pårørende oplever, at det er meget svært at komme til at tale med en overlæge. Vi får ikke altid lavet behandlingsplaner og vurderinger af patienterne så hurtigt, som vi gerne ville. Jævnligt må en enkelt overlæge tage sig af to sengeafsnit med over 30 patienter. For få år siden havde vi fire overlæger til den samme opgave. Jeg kan godt forstå, hvis patienter og pårørende er frustrerede,« siger Poul-Erik Carlsen, overlæge på Bispebjerg Psykiatrisk Afdeling og formand for psykiaternes organisation DPBO.

Personalet på Poul-Erik Carlsens afdeling bliver flere gange om måneden udsat for overfald af patienter. For nylig blev en angrebet med en kniv, dog uden at blive skadet alvorligt. Poul-Erik Carlsen mener ikke, at volden helt kan undgås.

»Men jeg tror, at antallet af overfald kunne nedbringes, hvis der var mere personale til at berolige patienterne,« siger han.

Poul-Erik Carlsen mener også, at psykiatriens personale ville være fri for at bruge så meget medicinsk og fysisk tvang mod patienterne, hvis der var ansat flere læger, sygeplejersker og andre personalegrupper.

»Forsøg fra England viser, at mere personale giver bedre mulighed for at berolige patienter, inden de bliver aggressive,« siger han.

Lavstatus

Den psykiatriske afdeling har forsøgt at afhjælpe nogle af mandskabsproblemerne ved at bede lægerne om at arbejde over, hyre konsulenter udefra og forsøge at effektivisere nogle af arbejdsgangene. Det har ifølge Poul- Erik Carlsen gjort, at problemerne ikke rammer patienterne så meget, som de kunne have gjort.

Men psykiatrien er plaget af at være et lavstatusfag i forhold til eksempelvis kirurgi, og det gør det svært at tiltrække nye folk. Samtidig er de store årgange på vej på pension, og tilbage står en gruppe psykiatere som er efterladt med et hårdt arbejdspres.

»Flere af vores psykiatere har simpelthen sagt op inden for et år, fordi arbejdspresset er for stort. De er søgt over i privat praksis. Og vi er endda mindre hårdt ramt end hospitalerne uden for de større byer,« siger Poul-Erik Carlsen.