Første smag af eksempelvis leverpostej eller brunkål sætter sig grundigt fast i vores hjerne.

Vi husker tydeligt, om det er noget vi kan lide eller ej og tager erfaringen med til næste gang, vi får serveret de brune masser.

Og sådan er det med langt størstedelen af vores mad. Næsten alle indtryk er nemlig indlært, mener professor på Københavns Universitets Biovidenskabelige Fakultet Wender Bredie. Men der er nogle produkter, som en meget stor del af befolkningen er forprogrammeret til at kunne lide. Også selvom de ikke har smagt dem før. Blandt andet chokolade, cola og ketchup.

- Det hænger sammen med vores fysiologi i hjernen. Selvom vi ikke har smagt et produkt før, kan vi rigtig godt lide det, siger professoren.

Foreløbig findes der dog ingen nærmere videnskabelig forklaring på, hvorfor der er nogle ting, som stort set alle menneskers smagsorganer synes godt om.

Helt små børn glade for cola

- Producenterne bag eksempelvis cola, chokolade og ketchup har ramt godt. Og man kan jo se, hvor mange der drikker cola og i en meget tidlig alder siger: Det smager godt. Det tyder på, at det er mere end bare indlæring - at det er noget, vi er født med at kunne lide, siger Wender Bredie.

Han fortæller om undersøgelser, hvor man har testet nyfødte børn for, hvordan de reagerede på salt, surt, sødt og bittert. Der foretrækker de små børn det søde i forhold til det bitre, siger professoren.

Han understreger, at det specielt er i et barns første leveår, at kimen til madvanerne senere i livet bliver lagt. Men hvis man har meget kræsne forældre og derfor ikke får serveret så meget forskelligt mad, kan der rådes bod på det senere.

Når man flytter hjemmefra og kommer ind i et andet miljø, er der en højere sandsynlighed for, at spektrummet af ting, man godt kan lide, bliver større. Så man kan godt vokse sig fra at være kræsen.