I 1986 får Venstres ledelse en oplysning, der skal få afgørende betydning for partiets fremtid: Venstres vælgere drikker mere kirsebærvin end resten af befolkningen.

For et parti der på det tidspunkt ønsker at tiltrække moderne danskere, er oplysningen et tydeligt tegn på, at det ikke er lykkedes.

»Venstre var et håbløst umoderne parti med et vælgerkorps, der stille og roligt ville uddø,« skriver forfatter og journalist Hans Mortensen i en bog om Venstres vej til magten, der udkommer i dag.

I bogen beskriver Hans Mortensen, hvordan Venstres topfolk med Anders Fogh Rasmussen (V) i spidsen igennem de seneste 20 år har arbejdet målrettet på at forvandle Venstre fra at være et uddøende liberalistisk bondeparti til at blive et magtfuldt regeringsparti.

Populisme

For at forstå, hvordan det er lykkedes at gøre Venstre til den succes, det er i dag, skal vi tilbage til sommeren 1999, hvor Fogh får foræret en bog af Søren Pind (V).

Bogen er skrevet af engelske Labours spindoktor Philip Gould og den får hurtigt overbevist Fogh om, at han som formand må gøre køb på nogle af hans liberalistiske holdninger om minimalstaten, hvis Venstre skal gøre sig håb om at vinde gehør hos vælgerne.

Under læsningen streger han vigtige passager under med rød kuglepen og lader sig tydeligvis begejstre over Philip Goulds tanke om, at et parti må være populistisk, hvis det skal appellere til den brede del af befolkningen og nå nye vælgergrupper.

»Det må tage fat i de emner, der angår almindelige mennesker - deres bekymringer og forventninger,« argumenterer Philip Gould. Og ifølge Hans Mortensen er det én af forklaringerne på, at Fogh på ganske få år går fra at være en liberalistisk hulemand til at trække Venstre mod den politiske midte.

Skattestop

På Venstres hovedbestyrelsesmøde, blot nogle få uger senere, formulerer Anders Fogh Rasmussen for første gang sin strategi for Venstre, mens hans partifolk lytter på ham med rynkede pander og forvirrede udtryk i ansigterne.

»Venstre skal ud i lejlighederne og kolonihaverne,« siger Fogh på mødet og fortsætter:

»Vi skal frem til, at den brede kreds af hårdtarbejdende mennesker er enige om, at Venstre er det parti, der er bedst til at sikre velfærdssamfundets fremtid.«

Hvad disse almindelige mennesker forventer af et parti, har den kommende statsminister også et bud på: Det skal kunne betale sig at arbejde. Samfundet skal stille et sikkerhedsnet til rådighed, hvis tingene går galt. Sundhedsvæsenet skal være frit og gratis. Udlændingepolitikken skal være håndfast, Og den politiske korrekthed skal væk.

Som formand har han gennemgået et hamskifte, der foruroliger mange Venstrefolk. Den forkætrede velfærdsstat skal ikke længere afskaffes eller gøres minimal. Og ikke nok med det - Venstres skattepolitik, der hidtidig har taget udgangspunkt i skattelettelser, bliver nu erstattet af et krav om skattestop.

Urskovs-image

Ifølge Hans Mortensen er ideen om skattestoppet inspireret af Philip Goulds bog:

»Det var en håbløs opgave at overbevise midtervælgerne om, at Fogh mente det alvorligt, når han nu lagde afstand til sit gamle ’urskovs-liberale’ image, hvis partiet samtidig argumenterede for markante skattelettelser,« skriver han og peger samtidig på, at skattestoppet lever op til Philip Goulds tanker om, at valgløfter.

»De skal være konkrete, lette at kommunikere og af en sådan størrelse, at vælgerne anser dem for realistiske at gennemføre.«

Milepæl

Hovedbestyrelsesmødet bliver en vigtig milepæl i Venstre vej til magten. Det er her Anders Fogh Rasmussen får slået Venstres nye politiske linje fast, og det er her partiets skeptikere må gøre op med sig selv, om de er med eller ej.

»Ved på én gang at tage opgøret med superliberalisterne og amtsrådsfolkene havde Fogh anbragt sig som Venstres samlende figur. Den, der skulle opfylde visionen,« skriver Hans Mortensen.

Resultatet kommer tre år senere ved Folketingsvalget i november 2001. Venstre får en historisk sejr og går fra 14 mandater til at blive Folketingets største parti med 56 medlemmer. Og i dag efter yderligere to valgsejre har Fogh for alvor bevist, at Venstre ikke længere er et uddøende bondeparti.

Internt i Venstre mener hans kritikere, at han har solgt sin sjæl for magten. Men selv har han nået sit mål: at bryde det socialdemokratiske magtmonopol og erobre regeringen.

Hans Mortensen

’Tid til forandring - venstres vej til magten’, 224 sider, kr. 249 (vejl.), Gyldendal, udkommer i dag